Episode 4: Individuel diabetes-behandling
I Dansk Center for Strategisk Forskning i Type 2-Diabetes - DD2 kan man finde en kæmpestor fryser med blod- og urinprøver fra over 10.000 danskere, som har type 2-diabetes. Prøverne bruges til forskning, og håbet er, at man snart kan forudse, hvilke følgesygdomme ny- diagnosticerede er i risiko for at udvikle – og på den måde give en mere målrettet behandling
Er type 2-diabetes mere end bare én specifik sygdom?
Ja, hvis du spørger en række forskere.
Type 2-diabetes kan inddeles i forskellige grupper, og når man i fremtiden bliver i stand til at placere ny-diagnosticerede i den rette gruppe, kan man give en langt mere målrettet behandling til den enkelte.
Det siger Jens Steen Nielsen, der er programleder på en stor dansk biobank og database med data fra mennesker med type 2-diabetes, som forskere kan bruge til netop at blive bedre til at forudse diabetes-forløb.
”I første omgang håber vi, at forskere kan bruge vores data til at kunne identificere nogle grupper for, hvem der f.eks. har sandsynlighed for at udvikle hjertekarsygdomme efter en årrække med diabetes – og hvem der ikke har så stor sandsynlighed for det. Med sådan en viden kan man nemlig iværksætte en særlig indsats for dem, der er i risikogruppen”, siger han.
”Andre med type 2-diabetes klarer sig rigtig godt og har ikke brug for megen medicin eller behandling i det hele taget, og disse mennesker kan man så undlade at give unødig megen medicin”.
Forskere bruger databank
Biobanken og databasen hedder DD2, og den indeholder i dag data fra mere end 10.000 danskere med type 2-diabetes.
De mange menneskers data er uvurderlig i jagten på at blive klogere på de meget forskellige sygdomsforløb, som diabetes resulterer i – og i bedre at forstå effekten af behandlingen.
At have en bank med data og blodprøver sparer mange penge, for så skal de enkelte forskere, der skal bruge bestemte data til et forskningsprojekt, ikke ud at samle det hele ind, hvilket kan tage flere år. Nu kan de i stedet for anvende de allerede indsamlede data og blodprøver indsamlet af DD2.
På den måde kan forskerne meget hurtigere have svaret på deres spørgsmål, siger Jens Steen Nielsen.
”Vi vil gerne være den bedste forsknings-infrastruktur indenfor type-2 diabetes”, siger programleder på DD2 Jens Steen Nielsen.
Praktiserende læger indsamler kliniske prøver
DD2 består dels af klinisk data, som er blod- og urinprøver fra mennesker med type 2- diabetes. Og dels af informationer indsamlet fra forskellige sundhedsregistre.
Den kliniske data indsamles ved, at praktiserende læger spørger deres patienter, om de vil deltage.
Patienten får så målt sin højde, vægt og hoftemål. Og de får taget en blodprøve og en urinprøve.
Prøverne skal tages så tæt på diagnosetidspunktet som muligt og max to år efter.
”Herefter køres prøverne til et hospital, hvor de håndteres og nedfryses, inden de køres til vores centrale biobank i Vejle, hvor alle godt 10.000 prøver ligger”, siger Jens Steen Nielsen.
Samler al registreret data i hele Danmark
Derudover kigger forskerne på data, som findes i sundhedsregistre.
Når den kliniske data sammenholdes med historiske data fra registrene, er det, at forskerne kan lede efter mønstre.
”På den måde kan vi begynde bedre at forstå, hvem det er, der udvikler forskellige typer af komplikationer til type-2 diabetes”, siger Jens Steen Nielsen.
DD2 anvendes hyppigt til nye projekter
Indtil nu har DD2-databasen været anvendt i mere end 70 forskningsprojekter.
Jens Steen Nielsen håber, at ny-diagnosticerede med type 2-diabetes vil blive ved med at bidrage til databasen.
”Det helt afgørende er, at de praktiserende læger fortsat vil samarbejde og at patienterne fortsat vil donere. De donerer uden egentlig at få noget igen, og det er vi ekstremt taknemmelige for,” siger han.
