Det er forbundet med øget risiko for både mor og barn, hvis man er gravid og har diabetes. Men der er alle muligheder for at få et godt forløb, hvis man har sin diabetes og behandling under kontrol. Steno Diabetes Center Odense har styrket indsatsen over for kvinder med diabetes, der ønsker at blive gravide. Katrine Schultz Overgaard er en af dem, der har fået hjælp undervejs i begge sine graviditeter.
Når man skal bringe et lille nyt menneske til verden, er det ofte forbundet med alverdens bekymringer: Har mit barn det godt inde i maven? Kan jeg klare fødslen? Bliver jeg en god mor?
For kvinder, der har diabetes, er der en forhøjet risiko for komplikationer hos både mor og barn. Det er derfor vigtigt, at man går til regelmæssig kontrol og har et blodsukkerniveau så tæt på det normale som muligt. Har man det, kan man gennemføre sin graviditet på lige fod med alle andre kvinder.
Katrine Schultz Overgaard bor i den sydlige del af Odense med sin mand Benjamin. Hun fødte i juni parrets andet barn, Theodor, og sammen har parret også Nora på tre år.
Katrine har type 1-diabetes og skal derfor løbende måle blodsukker og tage insulin. Et arbejde, der bliver en del mere kompliceret, når man er gravid eller ønsker at blive det.
- Man har generelt mange bekymringer som kommende mor, men med diabetes skal man hele tiden forholde sig til, hvordan det, man spiser, påvirker ens barn. Og ligger blodsukkeret lidt for højt, kan den dårlige samvittighed virkelig nage. Det er den ekstra byrde, man må bære, fortæller hun.
Der er øget risiko for misdannelser hos fosteret, hvis moderens blodsukker ikke er velreguleret i starten af graviditeten. Det er nemlig her, at organerne hos barnet bliver udviklet. Risikoen er dog blevet meget mindre de senere år, fordi både behandling og kontrol er blevet markant bedre.
Steno Diabetes Center Odense (SDCO) har styrket indsatsen over for kvinder med diabetes, der ønsker at blive gravide.
Tilbuddet består af løbende konsultationer hos læge, sygeplejerske og diætist, holdundervisning for de, der går med ønske om graviditet samt informationsmøder målrettet kvinder i den fertile alder med diabetes af anden etnisk herkomst end dansk.
Under begge sine graviditeter var Katrine i kontakt med et tværfagligt team af læger og sygeplejersker på Obstetrisk Afdeling på OUH, der fulgte hende tæt gennem hele graviditeten. Teamet holdt blandt andet øje med Katrines blodtryk, blodsukker og barnet udvikling.
- Det var en stor støtte, især første gang, hvor det hele var nyt. Så fik vi lige snakket om, hvad der fylder i forhold til både graviditeten og min diabetes. Lidt senere i forløbet blev der koblet en diabetesjordmoder på, og jeg blev undersøgt en gang om ugen. Jeg var meget glad for den svangeomsorg, der var, fortæller hun.
Når man har diabetes og er gravid, bliver man mere insulinresistent. Katrine skulle tage næsten tre gange så meget insulin, som hun plejede. Efter hun havde født både Nora og Theodor var det lige omvendt.
- Som gravid kan man næsten ikke engang kigge på en kulhydrat, men når man ammer, skal der virkelig tankes op hele tiden. Så der er ikke rigtig noget, der er, som det plejer at være, fortæller Katrine.
Da Katrine blev gravid med Nora, fik hun derfor tilbudt en sensor, så hun nemmere kunne holde øje med sit blodsukker. En sensor sidder typisk på overarmen og monitorerer løbende blodsukkerniveauet, uden at man skal stikke sig i fingeren.
- Det var virkelig en øjenåbner, hvor meget frihed sådan en kan give. Det var egentlig kun meningen, at jeg skulle have den, indtil jeg var færdig med at amme. Men jeg har fået lov til at beholde den, og det er jeg virkelig glad for, fortæller hun.
Katrine er nyuddannet læge og har derfor også det faglige kendskab til både diabetes og graviditet. Da hun for fire år siden blev gravid med Nora, var de mange informationer dog ved at blive for meget af det gode.
- Jeg var lige der i medicinstudiet, hvor vi blev blandt andet blev undervist i svangerskab og forebyggelse under graviditet. Jeg sad til en forelæsning og hørte om alle de ting, der kunne gå galt, hvis man har diabetes og bliver gravid. Det ramte mig virkelig hårdt. Heldigvis fik jeg en god snak med min læge bagefter, der kunne forklare mig, hvordan det hang sammen på en meget mere pædagogisk måde, fortæller hun.
Katrine har i det store og hele haft to skånsomme graviditeter. Med både Theodor og Nora blev hun sat i gang før tid, fordi der var tegn på, at hendes moderkage ikke længere fungerede, som den skulle. Theodors lunger var derfor ikke fuldt udviklede, da han blev født, oh han måtte have hjælp til at trække vejret. Han er ellers sund og rask.
- Jeg har været ret heldig, synes jeg, men jeg har også altid haft det sådan, at dét at have diabetes ikke skal være nogen begrænsning. Det er en del af mit liv, men det skal ikke tage mit overskud, fortæller hun.
Du kan læse mere om graviditet og diabetes på vidensportalen Videncenter for Diabetes herunder: