Et nyt studie fra tre danske Steno Diabetes Centre og Statens Institut for Folkesundhed viser en markant social ulighed forbundet med benamputerede patienter. Én ud af tre er så syge, at de dør inden for det første år efter amputationen. Men der er håb for, at mennesker i risiko for benamputationer kan hjælpes bedre i sundhedsvæsenet, mener forskerne bag studiet.
Hvis man får amputeret sit ben i Danmark, er det meget sandsynligt, at man er i en gruppe af socialt sårbare mennesker med flere fysiske og psykiske sygdomme.
Det viser et dansk registerstudie fra Steno Diabetes Center Odense, Steno Diabetes Center Sjælland, Steno Diabetes Center Copenhagen og Statens Institut for Folkesundhed, som netop er blevet offentliggjort i Danish Medical Journal.
Registerstudiet har kigget nærmere på denne gruppe mennesker og deres sundhedsmæssige og personlige karakteristika samt kontakter med sundhedsvæsenet. Studiet supplerer den øvrige forskning på området, men det er første gang, at forskere så grundigt gennemgår livsforhold for de danskere, der har fået foretaget en stor benamputation.
Resultaterne viser tydeligt, at det ikke er tilfældigt, hvem der typisk ender med en benamputation. Det fortæller forsker og førsteforfatter Martin Gillies Rasmussen fra Steno Diabetes Center Odense.
- Vi vidste godt, at der var social skævhed forbundet med benamputationer, men vi er blevet overraskede over, hvor markant det er. Der er ingen tvivl om, at det primært rammer en særlig gruppe sårbare mennesker, hvoraf næsten halvdelen også kæmper med psykiske lidelser foruden somatiske lidelser. Vi kan se, at de generelt har en lavere indkomst og i mindre grad har været tilknyttet arbejdsmarkedet sammenlignet med referencegruppen, fortæller han.
Registerstudiet indeholder data fra 3.088 danskere, der fik foretaget en benamputation i 2019-2021. Af disse havde to ud af fem diabetes, hvilket viser, at diabetes i sig selv øger risikoen for amputationer. Referencegruppen er ens med gruppen, der har fået en benamputation i forhold til alder, køn og dato for sammenligning, men også i forhold til, om de har diabetes eller ej.
I 2022 rullede den såkaldte ’amputationsskandale’ i Region Midtjylland. Den viste, at der muligvis var patienter, som fik amputeret deres ben, selvom det kunne have været undgået med en rettidig forebyggende indsats.
Sagen har siden øget fokus på amputationer i alle landets regioner.
At mennesker, som får foretaget benamputationer, har meget alvorlige helbredsproblemer, bekræfter studiet på et mere alvorligt parameter, nemlig dødelighed. Én ud af seks dør inden for 30 dage efter amputationen, og én ud af tre dør inden for et år.
- Vores resultater indikerer klart og tydeligt, at man skal sætte ind med en forebyggende indsats på et langt tidligere tidspunkt. Når først de er et sted, hvor det er nødvendigt at amputere deres ben, er de jo allerede meget alvorligt syge, fortæller Martin Gillies Rasmussen.
Jan Erik Henriksen, centerdirektør på Steno Diabetes Center Odense, er en af seniorforfatterne på studiet og har mange års lægefaglig erfaring fra det endokrinologiske felt.
Han mener, at man bør screene fødderne allerede fra den dag, en person får konstateret type 2-diabetes.
- Når man har type 2-diabetes, har man ofte en dårligere blodtilførsel og nedsat følsomhed i fødderne, hvilket øger risikoen for fodsår.
Det kan være tilfældet allerede fra dag ét, men risikoen for fodsår øges, jo længere man har haft sygdommen. Derfor bør man være opmærksom på sine fødder hver eneste dag, for eksempel ved at have et spejl liggende på gulvet, så man også kan holde øje under fødderne, fortæller han.
I Region Syddanmark fik statsautoriserede fodterapeuter i foråret 2024 henvisningsret til sårambulatorier. Det betyder, at de kan henvise direkte til sårcenteret, hvis de har en patient med et akut fodsår, uden at vedkommende først skal forbi sin egen praktiserende læge.
Dette tiltag er den helt rigtige vej at gå, mener centerdirektør Jan Erik Henriksen.
- Vi ved, at tiden er en væsentlig faktor, når der er opstået et alvorligt fodsår. Så dét at kunne komme hurtigt til et sårambulatorium kan være livreddende, for eksempel hvis man har fået en svær blodforgiftning fra fodsåret, forklarer han.
Økonomi kan også være en barriere, der skal kigges på for at undgå amputationer, mener han.
- Vi ved, at det er en sårbar gruppe, vi har med at gøre, og hvis man ikke har så mange penge, så er dét at gå til fodterapeut måske noget, man vælger fra. Det kan tale for, at vi gør det gratis for mennesker med diabetes og eventuelt også andre risikogrupper, fordi man vil kunne undgå større udgifter senere hen, argumenterer centerdirektøren.
Heldigvis er der håb for en bedre og mere målrettet sundhedsforebyggende indsats. Undersøgelsen viser nemlig, at de mennesker, der fik foretaget en benamputation, generelt havde rigtig mange kontakter til sundhedsvæsenet, enten via læge eller sygehus, i året op til amputationen.
Det betyder, at de også kan findes og hjælpes, før det er for sent, mener Jan Erik Henriksen.
- Det kan for eksempel give mening for hjerteafdelinger og andre afdelinger altid at undersøge patienternes fødder, så karkirurgerne kan komme på banen, før benet ikke længere kan reddes, siger Jan Erik Henriksen.
En øget opmærksomhed på sårbare patienters samlede helbredstilstand vil også kunne gøre en mærkbar forskel, mener han.
- Det kan være nødvendigt rutinemæssigt at overvåge patientens blodtryk, blodprøver og rygevaner. Rygning øger risikoen for åreforkalkning og kredsløbssygdomme, så at stoppe med at ryge vil kunne lindre mange symptomer.
Læs hele artiklen her