Type 2-diabetes er en sygdom forbundet med mange fordomme og gråzoner. Afdelingslæge Jacob Volmer Stidsen på Steno Diabetes Center Odense giver her svar på, hvad der kan være årsag til sygdommen, hvad den indebærer, og hvordan den kan forebygges.
Type 2-diabetes er en sygdom, hvor den ramte har forhøjet blodsukker. Det er det primære. Derudover er den karakteriseret ved, at man oftest både har en nedsat insulinproduktion og er resistent over for insulinen.
Insulinresistens betyder, at kroppen bliver mindre følsom over for det blodsukkerregulerende hormon insulin, hvilket medfører, at cellerne har sværere ved at optage sukker fra blodet.
Det er der sandsynligvis rigtig mange årsager til. Det er det korte svar. Det er en meget kompleks og forskelligartet sygdom. Men hos langt hovedparten skal der en eller anden form for resistens til, som oftest opstår, fordi man bliver overvægtig. Når man er overvægtig, skal kroppen producere mere insulin, end hvis man er normalvægtig.
Overvægt er dog ikke den eneste årsag til udviklingen af type 2-diabetes. Man skal også være disponeret for sygdommen. Nogle kan eksempelvis sagtens tage rigtig meget på uden at få diabetes, mens andre kan få diabetes efter en mindre vægtstigning. Det er et spørgsmål om, hvad den enkelte persons insulinproducerende celler er i stand til. Så der kan være stor forskel.
Det spiller en stor rolle. Hvis du i forvejen har en sund livsstil og ikke tager på i vægt, vil du have meget mindre sandsynlighed for at få type 2-dibates. Men fordi det er så forskelligt fra person til person, kan der godt være nogle, der alligevel får det. Men den vægtøgning, der sker gennem livet for langt hovedparten af os, vil spille en rolle. Så det der med at være insulinresistent, det er meget påvirket af både dit aktivitetsniveau og af kosten.
Ved at begynde at motionere, kan man derfor godt nedsætte insulinresistensen inden for ret kort tid. Det samme gælder, hvis du begynder at spise mindre. Så ja, både kost og motion har en betydning, men det er ikke hele historien, da evnen til at producere insulin også spiller en stor rolle. Så det er et sammenspil mellem de to ting.
Det kan man sagtens. Det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at hvis du har et gen, som er defekt, så får du den sygdom. Det er ikke sådan, det hænger sammen. Det er mange forskellige gener, der alle bidrager en lille smule til risikoen. Således er risikoen stor, hvis man har mange gener, der øger risikoen for type 2-diabetes.
Der er altså en ret stor arvelighed forbundet med sygdommen. Hvis en af dine forældre har type 2-diabetes, så er risikoen for, at du selv får det en del større, end for én hvis forældre ikke har det.
Oftest omkring 60 års alderen.
Unge mennesker kan sagtens få type 2-diabetes. Og det sker også, at mindre børn får det. Specielt i USA er det mere udbredt end her. Det er trods alt sjældent, at man ser det i Danmark. Det er generelt noget, man får, hvis der er meget meget stor grad af overvægt i samfundet. Så jo mere overvægtige vi bliver i befolkningen, jo større er sandsynligheden for, at vi får type 2-diabetes i en ung alder.
Der har været mange studier, hvor man har undersøgt de mennesker, der har haft forstadier til type 2-diabetes. Og der findes forholdsvis mange studier, hvor man har lavet livsstilsinterventioner, altså enten på kost og motion eller begge dele, som viser, at det kan forebygge udviklingen af type 2-diabetes.
Hos folk med forstadier til diabetes kan man også i nogle tilfælde forhindre udviklingen af diabetes ved at give dem diabetesmedicin (metformin).
Det er meget individuelt. Der er rigtig mange faktorer, der spiller ind. Både i forhold til hvornår man har fået konstateret diabetes, men også hvis man har andre sygdomme.
Det er der nogle, der hverken kan eller har mulighed for. Så der er meget stor forskel på, hvad man selv kan gøre, og hvad der er behov for af behandling. Det er en individuel vurdering fra patient til patient.
Ja, hvis man ser på det sådan, at dit blodsukker kommer under den grænse, som man har sat for at stille diagnosen. Så kan man godt ja. Det vil ofte være en kortere periode, og så vil det bevæge sig opad igen, fordi det er en udviklende sygdom, som over tid kan forværres. Men det er selvfølgelig meget afhængigt af, hvordan man gebærder sig ift. sin livsstil.
Hvis nogle er virkelig gode til at lægge deres liv om, både med kost og motion, jamen så er sandsynligheden for, at de kan holde den sunde livsstil i lang tid jo også stor. Men det er svært at lægge sin livsstil om - både for dem med diabetes og for dem uden diabetes.
Mennesker er bygget sådan, at hvis vi har nået en vis vægt, så vil vi forsvare den vægt - eller vores hjerne vil. Hvis vi først har opbygget nogle energireserver, og vi ikke er i hungersnød, så skal vi bare beholde de energireserver, indtil der kommer en hungersnød. Vi oplever bare aldrig en hungersnød, men det er vores hjerne ikke programmeret til at forholde sig til.
Når vi først har taget på, vil kroppen derfor modarbejde, at vi taber os. Meget få kan holde et vægttab over længere tid. Det er ikke nemt, og det er der, det største problem ligger.