Kirsten Nørgaard Dahl har type 1-diabetes og er én af 28 medlemmer i SDCO’s Forum for Brugerinddragelse. Kirsten vil især gerne sætte fokus på mental trivsel og hjælpe nydiagnosticerede med at få en god start på deres liv med diabetes.
- Du har spist din sidste marsbar.
Sådan lød det fra lægen, da Kirsten Nørgaard Dahl som 15-årig blev indlagt og diagnosticeret med type 1-diabetes.
- Den sætning har faktisk siddet i hovedet på mig lige siden. Jeg kan huske, at jeg tænkte: ”Hvad er det dog for et liv, jeg går i møde?”
Det er den overvejende grund til, at hun har valgt at sidde med i SDCO’s Forum for Brugerinddragelse (FBI). Hun vil gerne være med til at sikre, at især den unge generation bliver mødt på en ordentlig måde og ikke med løftede pegefingre.
- Børn og unge mennesker er langt mere påvirkelige end voksne og bliver derfor også nemmere slået ud. Det skal man tænke over, når man som sundhedsprofessionel møder dem første gang. Der er heldigvis sket rigtig meget de sidste 37 år. Ikke kun på det teknologiske område, men også i forhold til den måde, man kommunikerer med patienterne på, siger hun.
Det er, mener Kirsten, især vigtigt, at man ikke føler sig alene.
- For at kunne leve det gode liv med diabetes er det vigtigt at kunne mestre det mentalt. Det nytter ikke, at man kun fokuserer på mad, medicin og motion. Selv for de mennesker, der lever rigtig godt med diabetes – mig selv inklusiv – kan der være perioder med ubalance, og det påvirker også sygdommen. Her skal både pårørende og sundhedsprofessionelle kunne bakke op, så man ikke føler, man står alene med alt det, der følger med en kronisk sygdom, siger hun.
Faktisk sidder Kirsten Nørgaard Dahl i FBI med to kasketter på. Dels har hun selv diabetes, men hun møder også mange med type 2-diabetes. Til daglig er hun nemlig sundhedskoordinator og udviklingsterapeut i Faaborg-Midtfyn Kommune.
- Jeg tænker tit: ”Bare jeg dog havde mødt dem nogle år før.” Når de kommer ind til mig, har mange af dem allerede fået følgesygdomme, og det er rigtig skidt. Ikke bare for den enkelte, men også dyrt for samfundet. Derfor kan vi gøre meget i forhold til opsporing, og det vil jeg gerne være med til at forbedre, fortæller hun.
Covid-19 har betydet, at medlemmerne i FBI kun har set hinanden fysisk en enkelt gang, mens de resterende tre møder har været over skærmen. Det giver ikke helt det samme, mener Kirsten Nørgaard Dahl.
- Vi har ikke fået helt den samme energieffekt af at være sammen, når det er foregået bag en skærm. Qua min baggrund som fysioterapeut fornemmer jeg folk, når jeg ser dem, og jeg kan ofte mærke, hvordan de har det. Det kan jeg ikke, når jeg kun ser dem virtuelt, så det bliver rigtig dejligt, når vi kan mødes rigtigt igen, fortæller hun.
Tina Linaa er faglig leder for Brugerinvolvering i SDCO. Hun kan også mærke, at arbejdet i FBI har været udfordret i 2020.
- Når man har med frivillige at gøre, så er dét at kunne mødes et vigtigt element. Mange kommer for den gode sparring og erfaringsudveksling med de andre, og det kan vi ikke tilbyde dem online, fortæller hun.
I det kommende år vil man i FBI vende blikket ud mod resten af Region Syddanmark med forskellige tilbud til målgruppen. Et af de helt nye initiativer er udviklingen af indsatsen ”Den kompetente bruger”.
- Vi vil gerne klæde brugerne bedre på til mødet med den sundhedsprofessionelle. Før handlede det meget om klinikpersonalet, og hvordan de kunne blive bedre til at møde brugerne, men nu vender vi - så at sige - bøtten rundt, fortæller Tina Linaa.
Målet er at gøre brugerne bevidste om, hvad de har brug for at tale om, når de for eksempel skal sidde en halv time med en læge eller sygeplejerske.
- Måske vil de gerne have en snak om overvægt eller have hjælp til at ændre gamle vaner. Det kan også være, at det er det psykiske, der fylder. Det skal vi have gjort dem bevidste om, og vi skal have fundet en måde at støtte dem i at få det, de har brug for. Og ikke mindst vil vi gerne fortælle dem, at det ikke kun er blodsukkertal mm, som man kan snakke med de sundhedsprofessionelle om. At de er hele mennesker, og at vi ved, at meget i deres liv spiller ind på deres egenomsorg og diabetes, afslutter Tina Linaa.