Sundhedsteknologi
Sundhedsteknologiske værktøjer som apps, webplatforme, sensorer og videokommunikation indgår i større og større omfang i hverdagen hos personer med diabetes og deres pårørende. Det er værktøjer, der kan være med til at gøre det nemmere at håndtere livet med diabetes
Region Syddanmark har vedvarende fokus på at sikre at sundhedsteknologiske værktøjer er med til at understøtte ensartet kvalitet og behandling. I Steno Diabetes Center Odense (SDCO) udvikler vi løsninger sammen med mennesker med diabetes og fagprofessionelle, men vi anvender også i stigende grad apps, som er tilgængelige i kommercielle app-butikker som App store og Google Play.
National app-guide
Mennesker med diabetes anvender i stigende grad apps som støtte i hverdagen. Det kan være en jungle at finde de gode apps, som både holder høj kvalitet i indhold og sikkerhed. National Appguide arbejder på at skabe en guide, som gør det nemmere for både borgere og behandlere at navigere i det stigende udbud af sundhedsapps.
Slutmålet for projektet er en Appguide, der indeholder kvalitetssikrede apps til alle områder af sundhed og sygdom. Fagprofessionelle fra SDCO og og brugere fra Forum for Brugerinddragelse har bidraget til at kvalificere diabetes-fokuserede apps, som kan indgå i en kommende National App-guide. Den forventes at være tilgængelig fra 2022.