Lokale diabetesudvalg

Dækker optageområdet for Odense Universitetshospital (OUH).

Formand: Michael Røder, specialeansvarlig overlæge, Steno Diabetes Center Odense, OUH
Sekretær: Gitte Stentebjerg Petersen, konsulent, Steno Diabetes Center Odense, OUH fyns.diabetesudvalg@rsyd.dk

Dækker optageområdet for Sygehus Lillebælt (SLB).

Formand: Alin Razvan Andries overlæge, SLB
Sekretær: Marianne Svarrer Jakobsen, diabeteskoordinator, SLB, Marianne.S.Jakobsen@rsyd.dk  

Dækker optageområdet for Sydvestjysk Sygehus (SVS).

Formand: Per Heden Andersen, specialansvarlig overlæge, SVS
Sekretær: Christina Ryborg, specialkonsulent, SVS, Christina.Ellegaard.Ryborg@rsyd.dk 

Dækker optageområdet for Sygehus Sønderjylland.

Formand: Helle Jacobsen, partnerkoordinator og afdelingssygeplejerske, Sydvestjysk Sygehus  
Medformand: Anita Lindenborg, leder af Forebyggende Sundhed, Tønder Kommune
Sekretær: Mona Andersen, chefkonsulent, Sygehus Sønderjyland, Mona.Andersen@rsyd.dk  

I Fyns Diabetesudvalg har man drøftet, hvordan praktiserende læger og syghusene kan få mere kendskab til henvisningsproceduren, kommunernes tilbud, og tilbuddenes indhold. Der blev efterspurgt én indgang til kommunens tilbud, hvilket eksisterer i form af henvisning til den afklarende samtale. Manglende viden kan være en barriere for at henvise. Når patienten ikke henvises, er det op til borgeren selv at henvende sig. Dette forudsætter, at borgerne har viden og ressourcer til dette – og kan medføre, at de ikke får den hjælp, de har behov for.

Følgende aktiviteter er blevet igangsat for at styrke kendskabet til kommunernes tilbud:

• Afholdelse af lokale fællesmøder. Flere kommuner har taget initiativ til at holde lokale fællesmøder på tværs af sektorer for at øge kendskab til hinanden og optimere henvisningsprocedurer.
• Informationsvideo til fagpersoner om den afklarende samtale i kommunen.
• Opdaterede beskrivelser af kommunale sundhedstilbud. 

Med udgangspunkt i det tværsektorielle forløbsprogram for mennesker med diabetes har Fyns Diabetesudvalg i 2021 drøftet potentialer og udfordringer i forhold til at sikre relevant støtte til sårbare mennesker med type 2-diabetes.

Udvalget konkluderede følgende:

• Der er behov for konsensus om hvilke borgere, der skal tilbydes særlig støtte og hvornår. Forløbsprogrammet peger på en meget bred målgruppe.
• Det er meget individuelt, hvilken støtte borgeren tilbydes i kommunen. Det vanskeliggør formidling til almen praksis og sygehus om mulighederne og kan være en barriere for henvisning.
• Der er behov for mere klar ansvarsfordeling og koordinering på tværs af f.eks. social- og sundhedsforvaltningen i kommunen, så borgere får ét samlet forløb.

Steno Diabetes Center Odense er aktuelt i gang med at udvikle modeller for særlig støtte til mennesker med type 2-diabetes. Input fra temadrøftelsen tages med i den videre projektudvikling. Læs mere om projektet her.

Med udgangspunkt i de opgaver som fodterapeuter og apoteker har på diabetesområdet har Fyns Diabetesudvalg drøftet kommunikative udfordringer til og fra det øvrige sundhedsvæsen. Følgende muligheder for at styrke samarbejdet med apoteker og fodterapeuter blev identificeret:

Apoteker

• Mere viden om henstandsordningen. En repræsentant fra Syddanmarks Kreds i Apotekerforeningen har været i dialog med Praksisafdelingen for at afsøge muligheder for at udbrede viden til regionens læger.

• Mere viden om muligheden for at henvise patienten til en medicinsamtale på apoteket. Det foreslås, at der produceres en informationsvideo om medicinsamtalen i stil med denne video om den afklarende samtale.
• Øget kendskab til apotekernes rolle. Der er ændret i udvalgets kommissorium, så apotekerne kan blive repræsenteret i Fyns Diabetesudvalg for at styrke samarbejdet på tværs.

Privatpraktiserende fodterapeuter

• Øget kendskab til fodterapeuternes virke og muligheder for samarbejde. SDCO har, på forslag fra FDU, produceret en kort informationsvideo om indholdet og vigtigheden af en fodstatus. Se videoen her. Der opfordres desuden til, at fodterapeuter tænkes ind som eksterne undervisere på patientuddannelserne i kommunerne.
• Bedre elektronisk kommunikation og datadeling. Der skal afsøges muligheder for bedre elektronisk kommunikation og datadeling mellem fodterapeuter og øvrige sundhedsvæsen.
• Patientoplevede barrierer. Der skal fokus på indsatser, der adresserer patientoplevede barrierer for at gå til fodterapeut.

Med udgangspunkt i video og materiale om den coachende samtale har Fyns Diabetesudvalg drøftet, hvad der er vigtigt i en god samtale med brugerne og hvordan man med en fælles dagsorden kan bruge tiden med brugeren bedst muligt. Følgende råd og anbefalinger blev fremhævet:

Hav fokus på at skabe tillid:

• Sluk skærmen og vær nærværende.
• Start og slut samtalen med 30 sek. smalltalk.
• ”Tal højt” – del dine tanker og overvejelser med patienten.
• Brug hjælpesætninger undervejs i samtalen (”hvordan kan jeg bedst hjælpe dig i dag?”).
• Hav fokus på successer (hvad går godt/er patienten lykkes med?).
• Invitér patienten til at have en pårørende med.

Få mest ud af samtalen:

• Tal om hvad der er vigtigst for patienten i dag og hvorfor de har fået en tid.
• Aftal hvad I kan nå at tale om i dag og hvad der er nødt til at vente.
• Hav mere fokus på brugerens mål (f.eks. huske at tage medicin hver dag) og mindre fokus på egne/ de professionelles mål (f.eks. HbA1c).
• Er der tilbud eller fagpersoner i andre sektorer, der kan hjælpe borgeren med en problemstilling (f.eks. kommunalt tilbud)?

Med udgangspunkt i to patientcases har Fyns Diabetesudvalg haft en drøftelse af udfordringer og vigtige opmærksomhedspunkter i det tværsektorielle samarbejde om komplekse patientforløb.

Følgende patient-relaterede faktorer kan være med til at øge kompleksiteten:

• Ringe egenomsorg samt manglende viden og sygdomsindsigt
• Modstand mod interventionen eller manglende compliance
• Manglende tillid til fagpersoner/behandler
• Økonomiske barrierer ift. egenbetaling på medicin, fodterapeut, tandlæge eller transport.

Følgende system-barrierer kan vanskeliggøre en sammenhængende tværsektoriel indsats:

• Manglende kendskab til hinanden i de forskellige sektorer/forvaltninger
• Uklar ansvars- og rollefordeling – hvor ligger initiativpligten?
• Asynkron kommunikation mellem de sundhedsprofessionelle er en barrierer for at tale om én samlet plan
• Manglende adgang til de samme data om patienten.

I udvalget var oplevelsen, at case-baserede drøftelser giver god indsigt i hinandens verden og klarhed over, hvad vi hver især kan byde ind med, hvilket kan fordre bedre samarbejde.

Find inspiration til aktiviteter og temadrøftelser i de lokale diabetesudvalg her.