Voksne med type 2-diabetes i Region Syddanmark har generelt et dårligere fysisk og mentalt helbred, lavere uddannelsesniveau og en lavere indkomst sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Det viser ny regional rapport fra Steno Diabetes Center Odense (SDCO), som kalder på en målrettet forebyggende indsats på området.
Antallet af mennesker med type 2-diabetes i Region Syddanmark er steget betydeligt på bare 10 år. Og der er fortsat en social ulighed i forhold til, hvem der får diagnosen.
Det viser ny populationsrapport fra Steno Diabetes Center Odense (SDCO), som ved hjælp af en diabetes-algoritme har identificeret de omkring 66.000 syddanskere, som lever med diabetes, og kortlagt deres demografiske, behandlingsmæssige, sociale, økonomiske og helbredsmæssige forhold.
Undersøgelsen viser bl.a., at antallet af voksne med type 2-diabetes i Region Syddanmark er steget fra 3,7 % i 2009 til 6 % i 2019. Resultaterne viser desuden en social skævhed i forhold til hvem, som har type 2-diabetes. For eksempel har 45 % grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau, mens dette gælder for 30 % af baggrundsbefolkningen. Der er samtidig en overrepræsentation af mennesker med type 2-diabetes i den indkomstgruppe, som har færrest penge på kontoen.
Det er vigtig viden, mener forsker Martin Gillies Rasmussen fra SDCO, som er hovedforfatter på rapporten.
- Vi har vidst i mange år, at hvis man kigger på hele grupper af personer, som lever med type 2-diabetes, så er der en vis social skævhed. Med disse nye og lokale data kan vi konstatere, at denne skævhed fortsat eksisterer. Der er altså fortsat behov for en forebyggende og individualiseret indsats på området, og der er behov for ny forskning for at forstå, hvilke forhold som forklarer denne sociale skævhed, fortæller han.
Ifølge fremskrivninger udarbejdet af Steno Diabetes Center Copenhagen vil der i 2030 være 467.000 danskere, som lever med diabetes, hvoraf hovedparten vil have type 2-diabetes.
Undersøgelsen har desuden afdækket, at næsten 8 ud af 10 med type 2-diabetes lever med mindst én anden sygdom ud over diabetes. Hyppigt forekommende er hjertekarsygdom, som 1 ud af 3 lever med, men tallet dækker også over lidelser som KOL, depression og kræft.
- Det er velkendt, at mange mennesker med type 2-diabetes også har andre sygdomme, men i vores data for den syddanske population kaster vi endnu engang lys på kompleksiteten af livet med type 2-diabetes. En del af forklaringen er, at vi har at gøre med en fortrinsvis ældre befolkningsgruppe, og at mange får følgesygdomme – særligt hjertekarsygdomme - på grund af deres diabetes, fortæller Martin Gillies Rasmussen.
Mennesker med type 1-diabetes i regionen ligner generelt resten af befolkningen, når man kigger på uddannelsesniveau, indkomst og demografi. Men på de helbredsmæssige parametre skiller de sig ud. 2 ud af 3 lever med mindst én sygdom ud over diabetes, og lidt færre end 1 ud af 5 har en hjertekarsygdom.
Et af rapportens hovedformål er at bidrage til mere viden om mennesker med diabetes på både regionalt og kommunalt niveau.
Det kan dermed give en mere målrettet lokal indsats, fortæller forsker Martin Gillies Rasmussen.
- Med disse nye tal kan de enkelte kommuner se, hvad der karakteriserer lige netop deres borgere med diabetes og på den måde langt bedre skræddersy deres sundheds- og rehabiliteringstilbud. Samtidig får beslutningstagerne et solidt grundlagt for at afsætte de nødvendige ressourcer til området, fortæller han.
Langeland Kommune er for eksempel den kommune, som har den højeste forekomst af indbyggere med type 2-diabetes (8 %) og det er samtidig den kommune, som har den største andel af borgere på 70 eller ældre, som lever med denne sygdom. Derudover har 81,1 % i Langeland Kommune mindst én sygdom ud over type 2-diabetes, og det er dermed den kommune med den højeste andel. Fredericia Kommune har den største andel voksne med type 2-diabetes, som lever med minimum 2 sygdomme ud over diabetes (1 ud af 2).
Ud over de personlige omkostninger har et forskningsprojekt fra bl.a. SDU og Institute of Applied Economics and Health vist, at diabetes hvert år koster det danske samfund mere end 30 milliarder kroner i behandling, pleje og tabt produktion.
Steno Diabetes Center Odense drives og ejes af Region Syddanmark og er støttet af en 10-årig bevilling fra Novo Nordisk Fonden.
Læs rapporten
Download den her
Undersøgelsen viser bl.a., at: