Mange mennesker med type 2-diabetes skjuler sygdommen for omverden af frygt for at blive mødt med stigmatiserende fordomme. Én af dem, der har oplevet det på egen krop, er Maja Ana Maria Michelsen, der fik sygdommen som 17-årig.
Det var en helt almindelig dag, og Maja Ana Maria Michelsen skulle lige hurtigt skulle til læge og så tilbage til gymnasiet og følge undervisningen. Men hendes liv ændrede sig markant fra det ene øjeblik til det andet. I en tilstand af chok ringede hun hjem til sin mor og fortalte, at hun var blevet diagnoseret med den kroniske sygdom type 2-diabetes. Det skulle hun leve med resten af sit liv.
Maja er i dag 27 år, uddannet sociolog og lever velreguleret med sin diabetes et helt almindeligt liv ligesom alle andre. Men hun har flere gange oplevet at blive mødt med spørgsmål og fordomme, som andre på hendes alder ikke skal forholde sig til. Med diagnosen fulgte et liv, hvor hun fra tid til anden bliver mødt med spørgsmålet: Er det ikke kun en sygdom, som rammer ældre mennesker eller personer med overvægt?
- Min første reaktion var, at jeg var alt for ung til det og alt for veltrænet på det tidspunkt, til at jeg burde kunne få det, så jeg forstod det ikke rigtigt. Jeg har altid dyrket meget motion, været normalvægtig og spist sundt. Så når jeg møder nogen, som ikke forstår det, så vil jeg også rigtig gerne fortælle dem om det og klæde dem på med viden. Jeg vælger at tro på, at det er mangel på viden, når folk kommer med deres fordomme, så derfor er det nogen gange bare nemmere ikke at fortælle det, fortæller Maja.
Siden den dag, Maja blev diagnosticeret med type 2-diabetes, har hun følt, at andre mennesker har svært ved at tro på hende, når hun fortæller om sygdommen.
- De har en bestemt opfattelse af, hvordan man skal se ud, hvis man har type 2-diabetes, og hvis man er ung, så kan det ikke passe, at man har den sygdom. Men det har jeg altså. Vi skal altid lige forbi den der reaktion med, at det kan da ikke passe, og så kan vi snakke om det. Jeg har aldrig mødt nogen, der har sagt til mig - type 2 som ung, selvfølgelig, beskriver Maja.
Dernæst følger ofte en masse fordomme om, at hun så må have været overvægtig tidligere. Maja er ikke den eneste, som har mødt fordomme omkring sin sygdom. Disse reaktioner betød tidligere, at hun tænkte en ekstra gang over, hvorvidt hun skulle fortælle om sin sygdom i mødet med nye mennesker.
Med alderen har hun dog fået mere gå-på-mod og vil gerne være med til at ændre den antagelse, at type 2-diabetes kun rammer overvægtige, og at man ofte selv er skyld i sygdommen.
- Det er ærgerligt, at så mange ikke ved, at der kan være mange årsager til type 2-diabetes. Jeg tror egentligt, at jeg bliver mere ivrig efter at fortælle. Da jeg var yngre, var jeg mere tilbøjelig til at tage det ind og blive påvirket af det. Det er 9 år siden, så jeg har også udviklet mig som menneske. Nu er jeg blevet bedre til at oplyse folk og tage snakken, når jeg lige hører nogen, der kommer med en eller anden kommentar eller fordom, så tror jeg, at jeg er mere tilbøjelig til lige at invitere mig selv indenfor i samtalen til at fortælle om det – hvordan det også kan se ud, altså nuancere opfattelserne, fortæller Maja.
Selvom Maja er blevet bedre til at forklare om sygdommen og ikke tage fordommene personligt, er der stadig tidspunkter, hvor hun ikke fortæller, at hun har type 2-diabetes.
- Jeg arbejdede en gang et sted, hvor jeg ikke fortalte det, fordi jeg var bange for, at de skulle tage hensyn til mig på en måde, som jeg ikke synes, man skal tage hensyn til mig på. Jeg var bange for, at de ikke ville synes, at jeg kunne udføre opgaverne ordentligt, fortæller Maja.
Når Maja har stået frem i pressen i andre sammenhænge, er hun bagefter blevet kontaktet af andre unge med type 2-diabetes, som er glade for, at hun tør sætte et ansigt på sygdommen. Maja håber i det hele taget, at vi fremover kan blive bedre til at møde hinanden uden fordomme:
- Jeg håber, at vi en dag når dertil, at når jeg siger, jeg har type 2-diabetes, så starter de med at være mere nysgerrige fremfor at være dømmende.