Low carb, vegansk eller officielle kostråd? Der er mange holdninger til, hvad man skal spise, hvis man har diabetes. Susanne Elman Pedersen, diætist på Steno Diabetes Center Odense, gør os lidt klogere på diabetes og mad.
Hvorfor betyder mad så meget, når man har diabetes?
- Det gør den, fordi der er et tæt samspil mellem det, man spiser og drikker, og reguleringen af blodsukkeret. Maden er derfor en vigtig del af behandlingen i forhold til at sikre et så stabilt og normalt blodsukker som muligt og på den måde også forebygge senkomplikationer.
Hvad skal man tænke på, når man skal vælge sin mad?
- Generelt skal man sørge for, at kroppen får opfyldt sit behov for næringsstoffer samtidig med, at man skal være opmærksom på blodsukkeret og vægten. Jo flere kalorier, man indtager, jo større er risikoen for overvægt og dermed sværere blodsukkerregulering. Her er der den forskel på type 1-diabetes og type 2-diabetes, at personer med type 1-diabetes kan have et fint reguleret blodsukker, selvom de spiser mange kulhydrater, fordi de kan tage mere insulin. Har man type 2-diabetes, skal mængden af kulhydrat helst være rimelig stabilt. På sigt betyder det også meget, hvilke fedtstoffer man indtager, fordi det har en stor betydning for udvikling af hjertekarsygdomme, som er en hyppigt forekommende senkomplikation for mennesker med diabetes. Det er dog vigtigt at huske, at mad er tæt forbundet med både tryghed og livsstil og derfor meget mere end bare ernæring.
Hvad er så den bedste måde at spise på, hvis man har type 2-diabetes?
- Der er ikke kun én rigtig måde at spise på, og derfor er det vigtigt, at man finder den kostform, der passer til én selv. Generelt kan man dog sige, at det for de fleste med type 2-diabetes kan være hensigtsmæssigt at fordele kulhydraterne over måltiderne og vælge de sunde og fiberholdige af slagsen. Den officielle anbefaling for fuldkorn er 75 gram om dagen for voksne. Hvis man vælger at nedsætte mængden af kulhydrater i kostwn, skal man dog huske, at kulhydrater har en lang række positive egenskaber. Vælger vi de sunde kulhydrater med fuldkorn – f.eks. fra havregryn og rugbrød - får vi tilmed en masse kostfibre, mineraler og vitaminer. Kulhydrater mætter godt og giver os energi til at klare dagen. De er direkte brændstof til hjernen og centralnervesystemet, og så bidrager de til en sund tarmflora, som hjælper os med at forebygge sygdomme.
Men får kulhydrater ikke blodsukkeret til at stige?
Jo, det gør de. Derfor et det vigtigt, at der er en balance mellem mængden af kulhydrat, den medicin, man indtager, og hvor meget man bevæger sig i løbet af dagen. Her kan det også være hjælpsomt at fordele kulhydraterne over dagen, så et enkelt måltid ikke indeholder en stor mængde kulhydrat.
Ifølge en undersøgelse fra Diabetesforeningen i 2019 mener 6 ud af 10 med type 2-diabetes, at kosten er noget af det mest udfordrende. Hvorfor er det det?
- Mad fylder generelt rigtig meget i vores liv. Der er det rent praktiske: Hvad skal jeg købe ind? Og hvad må jeg spise? Så det er noget, der banker på fra dag ét, både for den, som har diabetes, og de pårørende. Og så er der mange normer, vaner og meget socialt forbundet med maden. Der er også mange forskellige udmeldinger, som kan kollidere med den information, man har fået hos lægen. Så hvad er det rigtige for mig? Det skal være individuelt tilpasset, for det, som kan være det rigtige for én person, kan være noget andet for en anden person. Det handler også om, hvor fysisk aktiv man er. Den del skal være afstemt med kosten. Så det kan være komplekst at finde ”den rigtige vej”, og derfor er det ikke så overraskende, at mange synes, det er svært.
Ifølge den samme undersøgelse har hver femte forsøgt sig med en særlig kostform, men de fleste opgiver igen. Hvorfor er det så svært at holde en diæt?
- Det skyldes bl.a. de sociale normer og vaner. Mange nye anbefalinger går på lavt kulhydratindtag, men i typisk dansk mad er der mange kulhydrater, bl.a. fra kartofler, brød og kager. Det kan derfor være svært at spise ude hos andre, hvis man har valgt at spare på kulhydraterne. Der er også den udfordring, at ens familie ikke nødvendigvis har lyst til at være på den samme diæt, som man selv er på. Nogle oplever også, at når de motionerer, kan de ikke længere præstere det samme, som de kunne tidligere, og det kan igen skyldes, at kulhydratreserverne er for små.
I januar 2021 kom der nye kostråd fra Sundhedsstyrelsen. Kan man bare spise efter dem, når man har diabetes?
- Ja, det kan man roligt gøre - også hvis man ikke har diabetes, men gerne vil forebygge, at man får type 2-diabetes. Med hensyn til indtaget af frugt skal man dog være opmærksom på, at det skal fordeles over dagen, så blodsukkeret ikke bliver for højt - frugt indeholder nemlig frugtsukker.
Der er en del ”hype” omkring low carb-kuren til mennesker med diabetes. Hvorfor?
- For nogle mennesker er det nemmere at holde blodsukkeret nede, når de begrænser indtaget af kulhydrat, og mange oplever også at tabe sig i vægt. Studier viser dog, at vægttabet ofte kun opleves på den korte bane, og at man igen tager på i vægt. Der er dog også studier, som viser positive resultater ved denne diæt, men vi mangler studier i forhold til den langsigtede effekt. Det, man skal være klar over, er, at når man skærer ned på kulhydraterne, skal man blive mæt af andre fødevarer, og mange vil så vælge et højt indtag af mættet fedt fra f.eks. ost, kød og æg. Man kan godt være bekymret over, om det giver en øget risiko for hjertekarsygdomme og åreforkalkning, men også her er der behov for yderligere forskning.
Er ”low carb” en kostform, man anbefaler?
- I de nyeste anbefalinger kan mængden af kulhydrater fra mad og drikke variere, så de bidrager med mellem 10-60 % af vores energibehov. Hvis man vælger at skære indtaget helt ned svarende til 10 procent af energien (også kaldet ketogen diæt), anbefales det at være samarbejde med en diætist. En af udfordringerne ved at spise meget få kulhydrater er, at det kan være svært at få den anbefalede mængde kostfibre på 35 gram om dagen. Tilsvarende får man heller ikke de anbefalede 75 g fuldkorn om dagen.
Kilde: Videnscenter for Diabetes, Steno Diabetes Center Copenhagen, Fødevarestyrelsen og Fagligt Selskab af Kliniske Diætister