Om diabetes
Diabetes er en kronisk stofskiftesygdom, som rammer et stort og voksende antal mennesker. Det vurderes, at omkring 400.000 har diabetes – heraf knap 80.000 i Region Syddanmark. Det gør diabetes til en af de kroniske sygdomme, som rammer flest danskere
Har du diabetes, er blodets indhold af sukker (glukose) højere end normalt. Det høje sukkerindhold skyldes enten mangel på insulin eller nedsat evne til at udnytte det. Uden insulin kan sukkeret i blodet, som kommer fra den mad, vi spiser, ikke optages i kroppens lever og muskler.
Ubehandlet kan forhøjet blodsukker forårsage alvorlige komplikationer og følgesygdomme. De to mest almindelige former for diabetes er type 1-diabetes og type 2-diabetes. Derudover findes en række andre typer diabetes, der dog ikke er ligeså udbredte.
Diabetes er en livslang sygdom, hvor størstedelen af behandlingsansvaret hviler på dig, der lever med sygdommen. Samtidig griber sygdommen ind i hverdagslivet (mad, medicin og motion) og kan skabe forandringer for hele familien. Livet med diabetes kan derfor opleves som en stor opgave og et stort ansvar, hvilket kan påvirke den mentale trivsel.
De forskellige typer diabetes
Type 1-diabetes er en kronisk (livslang) sygdom, der skyldes en tiltagende ødelæggelse af de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen. Insulin er et livsvigtigt hormon, der hjælper kroppens celler med at optage glukose (sukker) i kroppens muskler og lever. Den manglende produktion af insulin resulterer i for højt blodsukker (hyperglykæmi).
Man kan få type 1-diabetes i alle aldre, men for de fleste opstår sygdommen inden 30-års alderen.
Læs mere om type 1-diabetes | Videncenter for DiabetesType 2-diabetes er den mest udbredte diabetestype og er, som type 1-diabetes, en kronisk (livslang) sygdom. Sygdommen skyldes dels en nedsat insulinfølsomhed i kroppens celler (også kaldet insulin resistens), dels en svækket insulinproduktion i bugspytkirtlen.
Ved type 2-diabetes producerer cellerne i bugspytkirtlen stadig insulin, men da kroppens celler ved insulinresistens ikke udnytter insulinen lige så godt som normalt, overbelastes bugspytkirtlen og den bliver dårligere til at producere insulin. Den mindre mængde insulin og den nedsatte følsomhed overfor insulin resulterer i for højt blodsukker (hyperglykæmi).
Sygdommen ses oftest efter 30-årsalderen, men kan også forekomme hos yngre.
Læs mere om type 2-diabetes | Videncenter for Diabetes
Prædiabetes er et forstadie til type 2-diabetes, som øger risikoen for udvikling af type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme. I modsætning til type 2-diabetes, der er en kronisk sygdom, så kan du ved prædiabetes nedbringe det høje blodsukker og mindske risikoen for at udvikle type 2-diabetes ved at:
- Leve og spise sundt
- Tabe dig i vægt, hvis du vejer for meget
- Motionere regelmæssigt (gerne 30 minutter om dagen)
- Stoppe med at ryge
Diabetes kan opstå i graviditeten, uden man tidligere har haft diabetes.
Graviditetsdiabetes (også kaldet svangerskabsdiabetes og gestationel diabetes) opstår, ligesom ved type 1- og type 2-diabetes, når kroppen enten ikke producerer nok insulin, eller når den den insulin, kroppen selv producerer, ikke virker godt nok.
Læs mere om graviditetsdiabetes | Videncenter for DiabetesNogle typer diabetes skyldes sygdomme i f.eks. bugspytkirtlen og visse arvelige sygdomme, mens andre kan opstå som en bivirkning til medicinsk behandling af andre sygdomme uden relation til diabetes.
Andre typer diabetes omfatter:
- LADA - Latent Autoimmune Diabetes of Adults (kaldes også type 1½-diabetes)
En autoimmun sygdom der er svær at diagnosticere, og mange diagnosticeres fejlagtigt først med type 2-diabetes - MODY - Mature Onset Diabetes of the Young
En sjælden form for diabetes, som skyldes ændringer i et bestemt gen - Sekundær diabetes (kaldes også type 3c-diabetes)
Kan opstå som følge af sygdom i bugspytkirtlen - Medicininduceret diabetes
Kan opstå som bivirkning til medicinsk behandling af andre sygdomme
Blodsukker
Vores blodsukker påvirkes især af det vi spiser og drikker, samt af hvor fysisk aktive vi er. Det er helt almindeligt. Hos raske personer holdes kroppens blodsukkerniveau stabilt ved selv at regulere produktionen af insulin. Dette sker ikke automatisk hos en person med diabetes. Når du har diabetes, er det derfor vigtigt at holde øje med, hvordan dit blodsukker ændrer sig, og om det ligger for højt eller for lavt.
Har du diabetes, bør du altid måle dit blodsukker, hvis du:
- Har det skidt
- Har kastet op
- Har feber eller infektioner
- Har på fornemmelsen, at blodsukkeret enten er for lavt eller for højt
Symptomer på højt og lavt blodsukker
Højt blodsukker kaldes også for hyperglykæmi og er defineret ved, at blodsukkeret er over 12 mmol/l. Højt blodsukker kan gøre dig utilpas med symptomer som:
- Tørst
- Træthed
- Tissetrang
- Tørhed i munden
- Kvalme
- Irritabilitet
Lavt blodsukker kaldes også hypoglykæmi og er defineret ved, at blodsukkeret er under 4 millimol per liter (mmol/l). Hvis du har diabetes, kan du f.eks. få lavt blodsukker, hvis du har taget for meget insulin eller anden blodsukkersænkende medicin, hvis du har været mere fysisk aktiv end normalt, spist mindre end du plejer eller drukket alkohol.
Lavt blodsukker kan gøre dig utilpas med symptomer som:
- Sved
- Sult
- Sitren, indre uro
- Sur, koncentrationsbesvær, hovedpine
- Bleg
- Besvimelse, syns- og føleforstyrrelser
