Compassion
Hvorfor er compassion vigtigt i sundhedsvæsnet?
Forskning viser, at træning i compassion kan øge psykisk og fysisk trivsel. Psykisk mindsker træningen f.eks. stress, angst og depression. Fysisk ses bl.a. forbedret immunforsvar, nedsat risiko for hjerte-kar-sygdom og diabetes. Artiklen "Træning af mindfulness og compassion kan øge psykisk og fysisk trivsel" uddyber disse pointer.
I et stadigt mere presset sundhedsvæsen er compassion derfor et redskab til at holde fast i et medmenneskeligt sundhedsvæsen for både brugere og sundhedsprofessionelle.
Workshop i compassion
Vi udbyder løbende en workshop i compassion for brugere og sundhedsprofessionelle. Læs mere her og se, hvornår næste workshop afholdes.
Som sundhedsprofessionel kan du også booke SDCO’s konsulenter til at holde en workshop om compassion for dig og dine kolleger – målrettet jeres hverdag. Vi finder et tidspunkt, der passer, og vi kommer gerne ud til jer. Skriv til chefkonsulent Tina Linaa på tina.linaa@rsyd.dk eller sundhedsfaglig konsulent Mona Engdal Larsen på mona.larsen@rsyd.dk for at høre mere.
Hvorfor er compassion vigtigt for brugerne?
De fleste mennesker med diabetes og deres pårørende (brugerne) har et ønske om at blive set og behandlet som hele og ligeværdige mennesker. Og at få hjælp og støtte i et medmenneskeligt sundhedsvæsen.
I filmen ”Mærk brugeren – husk på at jeg er et helt menneske”, sætter tre brugere ord på, hvad der er vigtigt for dem i mødet med de sundhedsprofessionelle.
Det samme gør sig gældende i "Kronik om brugerinvolvering: Her sad jeg hos lægen og følte mig som et undermenneske", hvor en bruger fortæller om sine oplevelser i sundhedsvæsenet.
- At acceptere og være med ubehagelige følelser og lidelse
- At erkende, at menneskelig lidelse er universelt
- At have følelser som venlighed, empati, varme, omsorg, bekymring eller tilknytning til den, som lider OG et dybtfølt ønske om til at lindre lidelsen og være villig til at handle
Compassion er som en muskel, der kan trænes. Det er noget, vi vælger at praktisere for bedre at støtte os selv og andre. Når man træner compassion og self-compassion får man større forståelse for andres og egne tanker, følelser og adfærd. Alle kan træne compassion. Man træner at mærke sig selv og være opmærksom på sin egen og andres smerte og at have et ønske om at lindre denne smerte. Man træner forståelse og indsigt i egne reaktionsmønstre og opmærksomhed og sit nærvær. Compassion handler således om at skabe gode mentale vaner.
Ved træning af compassion:
- Øger du dine kompetencer i at håndtere følelsesmæssige og mentale krav
- Forebygger du og afhjælper stress
- Bidrager du til et bedre psykisk miljø – i hjemmet og på arbejdspladsen
- Bliver du klogere og mere opmærksom på din egen adfærd i relation til andre mennesker
- Bliver du mere omsorgsfuld over for dig selv og andre mennesker
Compassion mindsker stress, fordi det styrker det beroligende nervesystem, som vi alle har, men som kan være svært at få kontakt til i en hektisk hverdag. Det gør os derfor bedre i stand til at være rummelige og medmenneskelige, også når vi har travlt.
Du finder forskellige øvelser til træning af compassion hos Dansk Center for Mindfulness.
Du kan læse mere om compassion i teori og praksis på nedenstående links:
4 effektive øvelser, der får dig til at slappe af og være mere tilstede i nuet
- Roligt og dybt åndedræt
- Beroligende venlig tale
- Beroligende duft fx kaffe, the, gran mm
- Beroligende synsindtryk fx et billede eller naturen
- Beroligende lyde fx musik eller naturlyde
- Beroligende berøring på kroppen
- Compassionøvelser