Skip til primært indhold

Diabetes-pitstop i praksis: Værktøjer til afmedicinering

Ønsker jeres lægepraksis at udvikle sig inden for afmedicinering? Så lav dette pitstop i jeres praksis og tal med hinanden om, hvordan I systematisk kan arbejde med afmedicinering og hvilke patienter det giver mening hos. 

Pitstoppet handler om afmedicinering generelt og ikke kun om afmedicinering af patienter med diabetes. 

I står selv for at gennemføre pitstoppet i jeres praksis, men SDCO stiller inspirationsoplæg og refleksionsspørgsmål til rådighed til jeres dialog.

Vi anbefaler, at I afsætter 30 minutter til pitstoppet:

  • 10 minutter til inspirationsoplæg (video)
  • 20 minutter til fælles refleksion og drøftelse.

Alle i praksis kan deltage i et diabetes-pitstop, men det er særligt relevant for de praktiserende læger.

Hent materialer til diabetes-pitstoppet her

Evaluering af Diabetes-pitstops

Steno Diabetes Center Odense søger lige nu lægepraksisser, der vil være med til at afprøve og evaluere Diabetes-pitstop i praksis. Evalueringen indebærer, at I gennemfører et pitstop og deltager i et kort interview. Den forventede tidsramme er en time inklusiv gennemførsel af pitstop. Deltagelse honoreres.

Ønsker din lægeklinik at deltage, så kontakt os via nedenstående kontaktoplysninger.

For mere information kontakt

Melinda Timuat Larsen

Udviklingskonsulent

SDCO - Det Nære og Lige Sundhedsvæsen


(45) 30 33 63 36
APPFWU01V