Det fjerde i rækken af interviews med medlemmer fra Steno Diabetes Center Odenses (SDCO's) Forum for Brugerinvolvering (tidligere kaldet Rådgivende Patientudvalg), der på baggrund af fire overordenede spørgsmål, skal give indblik i hvordan SDCO's strategi for brugerinddragelse og samarbejde udmønter sig i praksis og hvorfor denne indsats er så vigtig.
85-årige Arne Caspersen, der har type 2-diabetes, er meget optaget af det gode læge-patient-forhold. Blandt andet derfor sidder han med i SDCO’s Forum for Brugerinvolvering.
Hvorfor er brugerinddragelse vigtig?
Det er altid vigtigt at se på brugeren fra to sider – både brugerens egen og behandlerens. Gør man ikke det, er det ikke altid, at det klæder det egentlige formål, som er at give patienten den bedste behandling.
Jeg er selv rigtig glad for at være med i SDCO’s Forum for Brugerinvolvering, og jeg synes, det er rigtig fint, at der er blevet lavet en årsplan, så vi ved, hvor vi skal være om 2, 4 og 10 år.
Hvorfor er du med i SDCO’s Forum for Brugerinvolvering?
Min mission er at være med til at skabe et godt samarbejde mellem fagpersoner og patienter. Hvis jeg kan være med til sørge for, at de mennesker, der i fremtiden får konstateret diabetes, får en bedre behandling som følge af brugerinvolvering, så vil jeg meget gerne være med til det.
Jeg synes jo heller ikke, at det er for sent at snakke om forebyggelse, selvom man har fået diabetes – det kan jo være forebyggelse af alle mulige følgesygdomme. Så det er også en af grundene til, at jeg er med. For at forbedre forebyggelsen.
Hvilke indsatser i kategorien, synes du, er vigtigst?
For mig betyder de indsatser, der handler om den individuelle behandling, mest. Hvis man ikke har et indgående kendskab til hinanden, vil man ikke kunne få de bedste behandlingsresultater. Her er det også særlig vigtigt, at patienten ikke føler, at han eller hun bliver talt ned til af en læge eller sygeplejerske. Det vil skygge for det gode behandlingsresultat.
Jeg synes som sagt også, at et punkt som forebyggelse er ekstremt vigtigt. Ja, måske det allervigtigste for mig at se. Kan vi komme derhen, hvor forebyggelse kan forhindre diabetes eller i hvert fald mindske antallet af tilfælde fremover, så er vi kommet rigtig langt.
Hvad ser du som den største barriere for brugerinddragelse?
Jeg tror, at der er to steder, hvor der kan opstå nogle barrierer. Det ene sted er hos lægerne. Her kan man frygte, at nogle til en start vil føle, at patienter træder for meget ind på deres fagområde og ikke hører til der. Men det er noget, vi må arbejde med, for jeg synes, det er meget vigtigt, at der bliver en fælles forståelse af, at brugerinvolvering er positivt for begge parter.
Det andet sted, hvor jeg forudser, at der kan være en barriere, er ude i kommunerne. Jeg er ikke sikker på, at de er klædt på til at klare opgaven med brugerinvolvering. I den kommune, hvor jeg selv bor, har vi oplevet, hvor svært det var at få en af kommunens sygeplejersker ud for at holde oplæg i vores lokalafdeling af Diabetesforeningen. Det samme hører jeg fra andre kommuner. Det er både de lokale læger og de offentligt ansatte sygeplejersker, det drejer sig om – og det skyldes formentlig, at de ikke har tiden til det. Men jeg synes, det er vigtigt, at de kommer ud til borgerne.