Skip til primært indhold

Banebrydende gen-forskning om regulering af blodsukker

Ny international forskning belyser, hvordan vi opretholder sunde blodsukkerniveauer efter et måltid og dermed en bedre forståelse af, hvad der går galt ved type 2-diabetes. Forskningen, som SDCO har bidraget til, er netop offentliggjort i det ansete tidsskrift Nature Genetics.

Ny forskning ser nærmere på, hvordan blodsukkerniveauet er påvirket efter et måltid. Stockfoto

Kurt Højlund har som leder forskningsarbejdet på SDCO været medforfatter på den nye artikel. Foto: SDCO

Ny forskning har gjort os klogere på, hvordan vi opretholder sunde blodsukkerniveauer efter et måltid og dermed øget forståelsen af, hvad der går galt ved type 2-diabetes.

Steno Diabetes Center Odense (SDCO) har bidraget til denne internationale undersøgelse, som netop er offentliggjort i det ansete tidsskrift Nature Genetics. Sammen med 18 andre europæiske forskningsenheder har centeret leveret data (bl.a. i form af blodprøver og gen-analyser) fra 1000 af deltagerne fra det mangeårige europæiske RISC-studie (The Relationship between Insulin Sensitivity and Cardiovascular risk).

Forskningen i det samlede internationale forskningsstudie baserer sig på genetiske analyser og data fra sukkerbelastninger på mere end 55.000 raske mennesker.

- Resultaterne øger forståelsen af reguleringen af blodsukkeret hos raske mennesker og kan få stor betydning for den fremtidige forebyggelse og behandling af type 2-diabetes, en sygdom der påvirker 460 millioner af mennesker globalt, lyder det fra forskningschef på SDCO, Kurt Højlund.

Insulin spiller en helt central rolle i reguleringen af blodsukkerniveauer, især efter et måltid. Personer med type 2-diabetes har problemer med at regulere blodsukkerniveauerne enten på grund af en utilstrækkelig insulinproduktion eller en nedsat følsomhed over for insulin – også kaldet insulinresistens.

Unikke analyser

Tidligere genetiske studier af insulinresistens på større grupper af raske mennesker har anvendt blodprøver fra fastetilstanden. Men i fastetilstanden virker insulin primært på leveren, og ikke som efter et måltid, hvor insulin øger optagelsen af sukker i muskel- og fedtvæv.

- Det unikke ved det nye studie er netop kombinationen af genetiske analyser på blod med blodprøvemålinger af glukose (sukker) og insulin under en sukkerbelastning, fortæller forskningschef Kurt Højlund.

Undersøgelsen identificerede helt nye genetiske variationer forbundet med insulinresistens og opdagede gener, der påvirker mængden af såkaldt GLUT4-protein i muskel- og fedtvæv.

GLUT4 er det afgørende protein for insulin-stimuleret glukoseoptagelse efter et måltid.

Da problemer med at regulere blodglukose efter et måltid kan være et tidligt tegn på øget risiko for type 2-diabetes, håber forskerne, at opdagelsen af de involverede mekanismer kan føre til nye behandlingsmetoder i fremtiden.

Fakta

APPFWU02V