Skip til primært indhold

Støtte til unge med diabetes

Når du har diabetes, har det betydning for dig i forbindelse med videreuddannelse. Få gode råd og vejledning til støttemuligheder

Som ung med diabetes er der mulighed for særlig støtte i uddannelsessystemet - det kan for eksempel være i forbindelse med eksaminer. Her kan der blandt andet være tale om:

  • Forlænget tid
  • Individuel diktering
  • Digital oplæsning
  • Praktisk medhjælp
  • Talende lommeregner
  • Ordbøger
  • Pause
  • Brug af computer

Ekstra tid kan især være relevant for dig som studerende, hvis du har diabetes. Det kan blive nødvendigt for dig at spise under eksamen eller måle dit blodsukker. Dette kan være med til at fjerne fokus og tager tid fra din eksamen. Derfor er der mulighed for kompensation. Reglerne er dog forskellige fra folkeskoler, gymnasier, erhvervsskoler og videregående uddannelsesinstitutioner, så det er en god idé, at kontakte din lærer eller studievejleder, for at høre mere om dine muligheder.

Hvis du går på en videregående uddannelse og har en væsentlig funktionsnedsættelse som følge af din diabetes, kan du som enten SU-modtager eller slutlånsmodtager søge om handicaptillæg. Der skal være tale om en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som betyder at du ikke kan varetage et studiejob. Tillægget kompenserer for det beløb, du kunne have tjent, hvis ikke du havde haft en funktionsnedsættelse. Det betyder derfor også, at du må tjene mindre, når du modtager handicaptillæg. Læs mere på Diabetesforeningens hjemmeside.

APPFWU01V