Min månelanding - din hverdag

”Det var ikke noget, jeg i min vildeste fantasi havde troet skulle ramme mig” (mand med diabetes)

”Hele min verden gik i stå” (mand med diabetes)

”Jeg kom ind i en osteklokke. Jeg hørte beskeden og forstod den, men den trængte ikke ordentligt ind - ”jeg var for lamslået til at kunne modtage mere information” (mand med diabetes)

”Det var et chok at få at vide, at vores søn har diabetes og skal leve med det resten af sit liv” (mor til dreng med diabetes)

”Vi græd, da hun fik diagnosen, vi vidste jo ikke noget. Er det noget, man kan dø af? Er det for resten af livet?” (mor til pige med diabetes)

”Et par uger efter, jeg havde fået diagnosen følte jeg lidt, at jeg stod alene” (mand med diabetes)

”Jeg var rigtig ked af det og sur, hvorfor i alverden skulle det lige være mig?” (pige med diabetes)

”Jeg kunne godt have ønsket mig en mere struktureret tilgang til det fra den praktiserende læge og fra det offentlige” (mand med diabetes)

”Det kunne være godt med noget materiale, som lægerne kunne udlevere, så man i ro og mag kunne orientere sig i det derhjemme og se, hvad andre har oplevet. Hvad kan jeg forvente? Hvilke spørgsmål kan være værdifulde at stille? ” (mand med diabetes)

”I starten kiggede jeg meget i manualerne for at se, om det var rigtigt, det jeg gjorde” (mor til dreng med diabetes)

”Lægerne (på sygehuset) var søde og prøvede at berolige” – ”bare rolig, nu tager vi os af ham” (mor til dreng med diabetes)

”Sundhedspersonalet var utrolig gode til at tage hånd om os. De havde os med helt fra starten og var gode til at fortælle, hvad de gør, og hvorfor de gør det” (mor til pige med diabetes)

”Vi var i trygge hænder på hospitalet – en ting ad gangen!” (far til dreng med diabetes)

”Tydelige krav og forventninger til, hvad vi skal kunne i forhold til vores søns diabetes, inden vi bliver lukket ud i det virkelige liv igen. Det var meget trygt” (far til dreng med diabetes)

”Mentalt er jeg blevet stærkere, fordi jeg hele tiden skal håndtere et nyt arbejde, som hele tiden ligger i baghovedet, og jeg skal hele tiden kontrollere det” (mand med diabetes)

Vi er med i en forældregruppe på sygehuset, hvor vi fandt ud af, at der faktisk er mange, der har diabetes. Det lettede trykket lidt på det hele at snakke med andre om det” (far til pige med diabetes)

”Nu har jeg noget, jeg skal kæmpe med” (mand med diabetes)

”Man tænker over det mange gange i løbet af en dag, faktisk hele tiden” (pige med diabetes)

”Det, jeg savner mest fra før, jeg fik diabetes, er at kunne spise, når jeg er sulten” (dreng med diabetes)

”Diabetes er som en ven man ikke kan blive sur på. Det vil bare gøre det endnu værre, fordi man skal leve med den hele livet, så man kan lige så godt holde sig gode venner med den – også selvom den kan være ret så irriterende” (pige med diabetes)

”Hvis alarmen går i gang om natten, så skal jeg reagere, jeg kan ikke bare tænke, at jeg gør noget i morgen tidlig” (mand med diabetes)