Diabetes-pitstop i praksis: En god start med type 2-diabetes
Ønsker jeres lægepraksis at udvikle jeres forløb til patienter med nyopdaget type 2-diabetes? Så lav et diabetes-pitstop i jeres praksis og tal med hinanden om, hvordan I kan være med til at give patienterne en god start på livet med diagnosen.
I står selv for at gennemføre diabetes-pitstoppet i jeres praksis, men SDCO stiller inspirationsoplæg og refleksionsspørgsmål til rådighed til jeres dialog.
Vi anbefaler, at I afsætter 30 minutter til pitstoppet:
- 10 minutter til inspirationsoplæg (video)
20 minutter til fælles refleksion og drøftelse.
Alle i praksis kan deltage i et diabetes-pitstop, men det er særligt relevant for de læger og personale, der ser patienter med diabetes.
Hent materialer til diabetes-pitstoppet herEvaluering af Diabetes-pitstops
Steno Diabetes Center Odense søger lige nu lægepraksisser, der vil være med til at afprøve og evaluere Diabetes-pitstop i praksis. Evalueringen indebærer, at I gennemfører et pitstop og deltager i et kort interview. Den forventede tidsramme er en time inklusiv gennemførsel af pitstop. Deltagelse honoreres.
Ønsker din lægeklinik at deltage, så kontakt os via nedenstående kontaktoplysninger.
For mere information kontakt
Melinda Timuat Larsen
Udviklingskonsulent
SDCO - Det Nære og Lige Sundhedsvæsen
(45) 30 33 63 36 Melinda.timuat.larsen@rsyd.dk