Yola Faber Ketelaars er gravid med type 1-diabetes og deltager i det nationale Diabetesfødselsregister. Sammen med sin partner Simon håber hun at bidrage til ny viden, der kan forbedre behandlingen og skabe bedre vilkår for kommende familier. Registeret har nu rundet 1.000 deltagere.
I sommeren 2024 ventede Yola Faber Ketelaars fra Aabenraa og sin kæreste, Simon Faber, deres første barn. I den forbindelse blev de spurgt, om de ville være en del af det nationale Diabetesfødselsregister (DDBR2), som ledes af professor Dorte Møller Jensen fra Steno Diabetes Center Odense (SDCO).
Spørgsmålet kom fra Ewa Romancsuk, forskningssygeplejerske på SDCO, og for Yola og Simon var svaret ikke svært.
- Vi er begge praktiserende dyrlæger og ved, hvor vigtigt det med ny viden. Derfor sagde vi ja med det samme, fortæller Yola, som nu er gravid for anden gang.
Projektet bag DDBR2 blev sat i gang i 2022 med støtte fra Novo Nordisk Fondens Steno National Collaborative Grant på 25 millioner kroner. Målet er at opbygge en unik database med data fra alle danske gravide kvinder med diabetes og deres partnere for at skabe ny viden om, hvordan sygdommen påvirker graviditeten. Det skal gerne være med til at gøre behandlingen endnu bedre.
Allerede nu har mere end 1.000 kvinder og partnere sagt ja til at deltage.
Professor Dorte Møller Jensen fra Steno Diabetes Center Odense leder projektet, som foregår i et stort nationalt samarbejde mellem de fem danske Stenocentre, Rigshospitalet og de obstetriske afdelinger på Universitetshospitalerne i Odense, Aarhus og Aalborg.
Hun er begejstret for, at projektet nu har rundet halvdelen af de 2000 deltagere, som var målet, da projektet blev udformet tilbage i 2021.
- Det er en stor milepæl, at vi er halvvejs mod vores mål. 9 ud af 10 gravide med diabetes har sagt ja til at deltage, og det er fantastisk. Vi har i Danmark en unik mulighed for at skabe det største datagrundlag i verden, som giver os en fantastisk mulighed for at skabe ny viden på området, siger professoren.
Det er præcis en af årsagerne til, at Yola og hendes partner Simon gerne vil være med og dele deres data i projektet.
- Hvis vi er mange tusinde kvinder med diabetes, der deltager, kan vi være med til at gøre en forskel. Det handler ikke kun om mig, men om at hjælpe kvinder i fremtiden, siger Yola.
Yola har sammen med Simon svaret på spørgeskemaer og afgivet blodprøver. Fordi hun har type 1-diabetes, bliver hendes graviditet i forvejen fulgt tæt.
- Jeg bruger sensor, og mine data bliver fulgt online af min diabetessygeplejerske. Når jeg har brug for det, kan jeg altid ringe og få råd om at justere insulin. Det giver en tryghed at vide, at der hele tiden er et professionelt blik på min situation, siger hun.
Graviditeten er ikke Yolas første. Sidste år mistede hun og Simon deres første barn i uge 12. Det kan skyldes, at hun undervejs fik hypothyroid (lavt stofskilte), som forekommer hyppigere, når man har type 1-diabetes.
- Jeg tror simpelthen, det var for meget for min krop. Denne gang er mit stofskifte i balance, og vi er blevet gravide helt naturligt. Det føles godt at være bedre forberedt, siger hun.
Yola peger samtidig på, at der stadig er områder, hvor sundhedsvæsenet kan blive bedre.
- Jeg tror, man kan gøre rigtig meget med kosten. Hvis man har en autoimmun sygdom, kan kroppen reagere på gluten, men det er ikke noget, man får at vide som patient. Der burde være mere viden om, hvordan kosten påvirker os med diabetes og lavt stofskifte, siger hun.
På SDCO understreger professor Dorte Møller Jensen, at DDBR2 kan få betydning langt ud over Danmarks grænser, da det er det største af sin art internationalt.
- Med registret får vi et redskab til at undersøge, om forskellige behandlinger virker og har effekt. Vi kan blandt andet dykke ned i et område, vi ved alt for lidt om i dag – nemlig det mentale helbred under graviditeten. Her kan faktorer som diabetesstress, bekymringer, fysisk aktivitet og relationen til partneren spille en vigtig rolle, siger hun.
Med data fra tusindvis af gravide og deres partnere kan forskningen på sigt bidrage til en bedre forståelse af, hvordan diabetes påvirker graviditeten, og hvordan behandlingen kan skræddersys, så både mødre og børn får de bedste betingelser.
- Nu er det afgørende, at vi får sat data i spil. I løbet af efteråret kan vi begynde at analysere, og samtidig har vi skabt et forsknings- og udviklingsnetværk på tværs af centrene, hvor ph.d.-studerende og andre kan arbejde videre med nye delprojekter, siger professoren.
Yola glæder sig over at spille en rolle for forskning, som kan få stor betydning for andre i samme situation fremover.
- Jeg ved ikke præcis, hvad de leder efter, men jeg er nysgerrig. Jeg håber, at vores deltagelse kan være med til at give svar, så andre kvinder får endnu bedre muligheder fremover, siger Yola.
·