Skip til primært indhold

Er der en sammenhæng mellem covid-19 og udviklingen af type 1-diabetes?

Forsker Morten Bjerregaard-Andersen fra SDCO er i gang med at undersøge, om dét at have været smittet med SARS-Cov-2 kan være med til at udløse type 1-diabetes.

Forsker Morten Bjerregaard-Andersen er i gang med at undersøge, hvorvidt en covid-19-infektion kan øge risikoen for at udvikle type 1-diabetes. Stockfoto

Forsker Morten Bjerregaard-Andersen er i gang med at undersøge, hvorvidt en covid-19-infektion kan øge risikoen for at udvikle type 1-diabetes. Stockfoto

I Danmark lever omkring 28.000 mennesker med type 1-diabetes. Sygdommen er kronisk og kan hverken helbredes eller forebygges.

Men hvorfor bliver nogle mennesker ramt af sygdommen, mens andre ikke gør? Og hvad kan være udløsende faktorer?

Morten Bjerregaard-Andersen, der er ansat som postdoc på Steno Diabetes Center Odense og Endokrinologisk Ambulatorie, Sydvestjysk Sygehus, har sat sig for at undersøge, hvorvidt en covid-19-infektion kan øge risikoen for at udvikle type 1-diabetes.

Der er foreløbig ingen, der ved, hvad årsagen er til, at nogle får sygdommen.

- Vi ved, at type 1-diabetes bliver udløst, fordi kroppens eget immunforsvar pludselig begynder at angribe de insulindannende celler i bugspytkirtlen, så de bliver ødelagte. Det, vi vil undersøge, er, om covid-19 kan være med til at sætte gang i den proces, fortæller Morten Bjerregaard-Andersen. 

Der er indtil videre ikke noget, der indikerer, at der er flere nydiagnosticerede med type 1-diabetes i Danmark på grund af covid-19. Men tidligere hypoteser omkring sygdommen gør det alligevel interessant at undersøge, forklarer Morten Bjerregaard-Andersen.

- Vi kan blandt andet se, at der er flere nydiagnosticerede i vintermånederne, og det giver en hypotese om, at luftvejsinfektioner for nogle kan være med til at udløse type 1-diabetes. Ligeledes ved vi, at coronavirus binder sig til den såkaldte ACE-2 receptor, der bl.a. også findes i bugspytkirtlen, forklarer han.

Det er forskningschef Kurt Højlund fra SDCO, som har været med til at tage initiativ til projektet, mens det er professor Claus Juhl fra SDCO, som har det overordnede ansvar for studiet.

Flere nydiagnosticerede i USA

Morten Bjerregaard-Andersens forskning lægger sig i slipstrømmen af et nyt stort registerstudie fra Center for Disease Control (CDC) i USA.

Studiet har vist, at der er omkring dobbelt så stor risiko for at udvikle diabetes blandt børn og unge, der har haft covid-19, sammenlignet med børn og unge der ikke har været ramt. CDC har kigget på, hvor mange under 18 år, der har fået konstateret diabetes mere end 30 dage og op til et år efter, at de har haft covid-19. Denne gruppe er sammenlignet med en fem gange så stor kontrolgruppe, der ikke har haft covid-19 og undersøgt, hvor mange der er endt med at udvikle diabetes.

CDC har dog ikke skelnet mellem type 1- og type 2-diabetes, og det er derfor ikke sikkert, at det direkte skyldes infektionen. Hvis de har haft prædiabetes i forvejen, kan de også have udviklet type 2-diabetes på grund af mere inaktivitet i forbindelse med sygdommen.

Patienterne bliver fulgt i et år

I Morten Bjerregaard-Andersens studie bliver der rekrutteret patienter fra næsten hele Danmark. Han samarbejder nemlig også med Region Nordjylland, Region Hovedstaden og Region Midtjylland.

- Vi vil gerne være sikre på, at vi har patienter nok, så studiet har en vis vægt, forklarer han.

Alle de nydiagnosticerede, der siger ja til at være med, får målt deres blodsukker og evne til at producere insulin. Samtidig bliver de undersøgt for antistoffer mod coronavirussen, så man kan sammenligne den gruppe, der har haft covid-19 med den gruppe, der ikke har.

Alle inkluderede patienter bliver undersøgt igen et år efter deres diagnose. 

Studiet gik i gang i december 2020 og fortsætter frem til udgangen af 2023.

APPFWU01V