Forskellige veje til information
Steno Diabetes Center Odense (SDCO) er fysisk placeret på Odense Universitetshospital (OUH), men er et regionalt center, der både rummer:
- En administrativ stab med ansvar for at understøtte udviklingen af diabetesbehandling, -pleje og -forebyggelse i Region Syddanmark i samarbejde med regionens øvrige sygehuse (Steno Partnersygehuse)
- Et diabetesambulatorium, der drives som en afdeling på Odense Universitetshospital (OUH)
På SDCO's nye hjemmeside er der derfor forskellige veje til information afhængigt af, hvem du er og hvad du søger efter.
Til patienter og pårørende
Som patient eller pårørende på et sygehus i Region Syddanmark, kan du under menupunktet Diabetesbehandling finde vej til lige netop den afdeling eller det diabetesambulatorium, der behandler diabetes i nærheden af din bopæl.
Når du eksempelvis klikker dig videre ind på OUH Odense og Svendborg, vil du finde et link til afdelingssiden for patienter og pårørende på SDCO's diabetesambulatorium, som er en del af OUH's nye hjemmeside.
Her kan du bl.a. finde praktisk information om afdelingen så som:
- Generel information om afsnits- og funktionsområder
- Hvad du kan forvente og hvordan du forbereder dig ved ambulant behandling
- Kontaktoplysninger og åbningstider
- Hvordan du finder vej
Til mennesker med/ eller generel interesse for diabetes
Har du eller en af dine nærmeste diabetes, men er ikke nødvendigvis tilknyttet et patientforløb på et sygehus, og derfor er mere interesseret i at læse om livet med diabetes generelt og SDCO's arbejde og samarbejde på diabetesområdet, så er der information at hente, der kan:
- Dirigere dig videre til andre relevante sider med information om diabetes, som vi kan stå inde for
- Oplyse dig om forskellige aspekter af livet med diabetes
- Oplyse dig om aktuelle projekter og indsatsområder inden for diabetes - både hvad angår forskning, nye behandlingstiltag eller projekter i samarbejde med andre
Til samarbejdspartnere
Arbejder du på diabetesområdet eller har du på den ene eller anden måde kontakt til personer med diabetes i dit arbejde, så kan du:
- Finde kontaktoplysninger på relevante samarbejdspartnere
- Hente inspiration og konkrete værktøjer til arbejdet med diabetes og brugerinvolvering
- Finde information om aktuelle projekter og indsatsområder og måske idéer til samarbejde omkring nye
- Finde datoer og beskrivelser af kommende aktiviteter og kursustilbud
Hjemmesiden vil løbende være under udvikling og vi tager altid gerne imod feedback og forslag til forbedringer.