Skip til primært indhold

Kan borgere med dobbeltdiagnose støttes bedre?

Det kan være en udfordring at leve med type-2 diabetes. Hvis man derudover også lever med en diagnose som skizofreni, kan hverdagen indimellem være vanskelig. Nyt forskningsprojekt inddrager mennesker med to diagnoser og spørger dem, hvad de har brug for af støtte.

Mette Juel Rothmann, programleder for diabetesomsorg og brugerinvolvering ved SDCO's forskningsenhed. Foto: Kristine Michailidis

Mette Juel Rothmann, programleder for diabetesomsorg og brugerinvolvering ved SDCO's forskningsenhed. Foto: Kristine Michailidis

Når man lider af både type 2-diabetes og skizofreni, har man kontakt til mange forskellige systemer og behandlere. Det kan være svært for den enkelte borger selv at skulle navigere i det komplekse system.

Det forklarer Mette Juel Rothmann, programleder for diabetesomsorg og brugerinddragelse på Steno Diabetes Center i Odense.

Hun mener, det er krævende nok i sig selv med to diagnoser.

- Vi ved, det er to sygdomme, der fylder rigtig meget hos den enkelte, siger hun.

- Det kan kræve rigtig meget af den enkelte med skizofreni, men det kræver også meget af den enkelte at behandle en type 2-diabetes. Det er meget oven i, at man selv som borger også skal bevæge sig rundt i et til tider relativt komplekst system for at få hjælp, siger Mette Juel Rothmann.

Bedre tilbud skal mindske bøvlet

Derfor er hun sammen med PhD-studerende Tanja Juhl Mikkelsen og andre forskere ved at undersøge, hvordan man bedre kan støtte borgere med både type 2-diabetes og f.eks. skizofreni.

- Vi skal skræddersy nogle bedre tilbud til den her gruppe af borgere og udvikle en løsning, hvor systemet kommer til borgeren frem for, at borgeren skal komme til systemet, siger Mette Juel Rothmann.

Borgere kommer selv på banen

Undersøgelsen tager udgangspunkt i brugerinddragelse.

Det betyder, at borgere med type 2-diabetes og skizofreni f.eks. bliver spurgt om, hvad der er udfordrende for dem i mødet med systemet – og hvordan det i deres øjne kan forbedres.

- Vi tror på, at vi ved at inddrage borgernes perspektiver kan komme til at adressere nogle vigtige pointer og komme op med nogle løsninger, der reelt møder borgerens udfordringer, og som man gerne vil gøre brug af, så vi laver en masse skrivebordsopfindelser, siger Mette Juel Rothmann.

Sammen bliver vi klogere

Forskningen består af 3 faser. I første fase bliver forskerne klogere på borgernes behov.

- Her går vi i fodsporene på borgerne. Vi observerer deres dagligdag og taler med dem om deres udfordringer. Vi taler også med behandlere og pårørende, siger Mette Juel Rothmann.

I næste fase prøves nogle nye løsninger af. Her mødes borgere, behandlere og forskere for at tale om og udvikle mulige løsninger til udfordringerne.

- Her mødes vi og arbejder kreativt med at opføre dagligdags situationer og snakker om, hvordan vi kan løse dem sammen. Vi mødes også for at udvikle et fælles sprog om de udfordringer, der skal løses, siger Mette Juel Rothmann.

I 3. og sidste fase samles erfaringer fra de to første faser, og så bliver de nye løsninger prøvet af sammen med en større gruppe borgere og igennem en længere periode.

En bedre fremtid for dobbeltdiagnoser 

Undersøgelsens første fase er afsluttet. I foråret 2022 påbegyndes fase 2.

I efteråret 2022 regner Mette Juel Rothmann med, at de har en løsningsmulighed, der er klar til at blive testet med en større gruppe af borgere.

- Jeg håber, vi kan tilbyde borgerne nye tiltag, som er med til at reducere de komplikationer, som de er i øget risiko for at udvikle – sammenlignet med dem, som ikke bakser med to diagnoser, lyder det fra Mette Juel Rothmann.

 

 

APPFWU02V