Episode 8: Tidsbegrænset spisning som led i behandlingen

For mennesker med type 2-diabetes er det vigtigt at opnå et lavere og mere stabilt blodsukker-niveau og at undgå svær overvægt.

Det kan opnås i en kombination af medicin og indtag af den rette kost.

Fordi kosten er så central, tilbydes der ofte kostvejledning som en del af behandlingen enten ved det lokale sundhedscenter eller på hospitalet afhængigt af, om man er tilknyttet egen læge eller sygehuset.

Det er bare ikke så let at ændre på nogle kostvaner, hvis det er det, der er behov for.

Det siger postdoc Jonas Salling Quist, ph.d., der forsker i at udvikle og undersøger effekter af indsatser, der forhåbentlig gør det lettere for mennesker med type 2-diabetes at opnå vægttab og bedre blodsukkerregulering og livskvalitet.

”Mange mennesker, der lever med overvægt og type 2-diabetes har udfordringer med kosten – bl.a. fordi at vejledning og anbefalinger er fokuseret på bestemte typer af kost og mængden af kost. Mange har svært ved at efterleve den vejledning, de får tilbudt, da den er svær at få implementeret og vedligeholdt bl.a. fordi, at man ofte skal give afkald på sine præferencer”, siger han.

”For mange personer, der lever med diabetes, er der er meget at skulle holde styr på i dagligdagen”.

Tidsbegrænset spisning som livsstilsændring

Derfor vil Jonas sammen med andre forskere og sundhedsprofessionelle udvikle en livsstilsændring og et koncept, som giver mening for personer med type 2-diabetes.

En ændring, der skal være til at overskue i dagligdagen, og som forhåbentlig kan føre til vægttab, lavere blodsukker og øget livskvalitet.

Konceptet hedder tidsbegrænset spisning og går ud på at indsnævre det tidsinterval, hvor man indtager mad i løbet af dagen.

I forsøget er tidsintervallet sat til 10 timer i døgnet, så forsøgsdeltagerne for eksempel må spise fra kl. 9-19

Uden for tidsvinduet faster man og drikker kun vand.

Men inden for de 10 timer er der ikke restriktioner i forhold til hvad eller hvor meget man må spise.

”Vi vil gerne prøve at udvikle en livstilskomponent, som er overskuelig og kan implementeres i dagligdagen og vedligeholdes i det lange løb,” siger Jonas Salling Quist.

”Og måske er det lettere at holde fokus på, hvornår man spiser frem for, hvad og hvor meget de må spise”, siger han.

De første resultater er positive

Studiet er opdelt i 3 faser.

Første fase er afsluttet, og det handlede om at inddrage brugerne og spørge ind til, om de syntes om konceptet, og om det virkede realistisk at føre ud i livet. Denne del inkluderede personer med type 2 diabetes, pårørende og sundhedsprofessionelle.

Her fandt forskerne ud af, at brugerne godt kunne se sig selv være med i undersøgelsen og efterleve det nye koncept.

”Det var meget positivt. Det var en vigtig læring, at deltagerne kunne se konceptet fungere for dem. De havde også gode input, som vi kunne bruge i det videre forløb med at designe studiet” siger Jonas Salling Quist.

Ud fra erfaringerne i fase 1, vil forskerne i fase 2 lave et pilotprojekt.

Her skal en lille gruppe på 20 personer med type 2 diabetes spise inden for det daglige tidsvindue i en periode på 3 måneder. Pilotprojektet er opdelt i to fase, én stringent periode, hvor deltagerne efterlever 10-timers tidsbegrænset spisning, og en efterfølgende fase, hvor der er mulighed for justering af interventionen baseret på de enkelte deltageres erfaringer i den første fase. Dette kunne f.eks. være behov for støtte, møde og erfaringsudveksling med andre deltagere, eller indtag af drikkevarer uden kalorier udenfor tidsintervallet eks. kaffe/te eller sukkerfri sodavand. Pilotprojektet startes i starten af 2022 og skal ligesom hovedstudiet (fase 3) foregå på Steno Diabetes Center Copenhagen og Hvidovre Hospital.

Efter pilotprojektet skal hovedstudiet i gang, forhåbentlig i slutningen af 2022. Med erfaringerne og resultaterne fra fase 1 og 2 vil man udfærdige det endelige design.

Fase 3 består af et såkaldt kontrolleret lodtrækningsstudie, hvor 260 personer med type 2 diabetes vil blive tilfældigt fordelt i to grupper, én gruppe, der skal efterleve spise tidsbegrænset i et år og en kontrolgruppe, der skal følge vanlige behandling. Ligesom i pilotprojektet, vil deltagerne i interventionsgruppen følge stringent tidsbegrænset spisning i en periode og efterfølgende vil der være mulighed for justering.

”Tanken er, at deltagerne skal følge konceptet stringent i de første måneder, og derefter vil vi spørge ind til hvad der virkede og hvilke udfordringer de oplevede, hvorefter der vil være mulighed for justeringer, som passer til den enkelte.,” siger Jonas Salling Quist.

I løbet af studiet måles der bl.a. på kropsvægt, langtidsblodsukker og medicinforbrug.

Derudover vurderes bl.a. selvrapporteret livskvalitet, søvnkvalitet og fødevarepræferencer.

Flere studier kan føre til ændringer i guidelines for fremtidig diabetesbehandling

For at studiet kan få betydning for ændringer i vejledninger og guidelines til diabetesbehandling fremadrettet, skal der mange flere studier til.

”Med det her studie vil vi få indsigt i om indsatsen er overskuelig og effektiv i behandlingen af type 2 diabetes. Vi vil gerne undersøge hvilke barrierer deltagerne oplever undervejs og bruge denne indsigt til at justere interventionen, og således undersøge om den er overskuelig i det lange løb. Målet er at finde ud af, om det er overskueligt og effektivt at spise på den her måde, og om det er noget, man burde arbejde videre med,” siger Jonas Salling Quist.

Projektet er et samarbejde mellem kliniske forskere, sundhedsfremmeforskere og sundhedsprofessionelle på Steno Diabetes Center Copenhagen og Hvidovre Hospital og forskere fra Leeds i England og Californien i USA. Projektet er støttet af Danish Diabetes Academy, Diabetesforeningen og Novo Nordisk Fonden.