Skip til primært indhold

Vejledning hos klinisk diætist

Her kan du læse om mulighederne for at få vejledning hos en klinisk diætist

Din mulighed for at få vejledning af en klinisk diætist afhænger af, hvilken type diabetes, du har.

Har du type 1-diabetes, bliver du fulgt og behandlet på et diabetesambulatorie på sygehuset. Der har du mulighed for at søge hjælp og vejledning om mad og drikkevarer hos en diætist. Du kan kontakte dit ambulatorie og høre hvilke tilbud, der er.

Har du type 2-diabetes, bliver du primært fulgt og behandlet hos din egen læge. I særlige tilfælde foregår behandlingen på et diabetesambulatorie på sygehuset. Her har du mulighed for at tale med en diætist.

Bliver du fulgt og behandlet hos din praktiserende læge, har du mulighed for at blive henvist til en patientuddannelse i din kommune. Kommunernes tilbud er forskellige. Du kan forhøre dig hos din kommune eller læge, hvilke tilbud du kan benytte dig af.

Du kan også kontakte en privatpraktiserende klinisk diætist. Vælg en autoriseret klinisk diætist.

APPFWU02V