Skip til primært indhold

Involvering af pårørende - hvad skal jeg være opmærksom på?

Ordet ”pårørende” dækker bredt; det kan både være partner, børn eller anden nær familie, og også venner, naboer eller andet netværk. Ifølge Sundhedsstyrelsen er pårørende ”de mennesker, hvis liv bliver påvirket af, at de hjælper og støtter en nærtstående”. Det er i sidste instans personen med diabetes, der afgør, hvem han eller hun ser som pårørende.

Når pårørende involveres, får den pårørendes erfaringer, viden og ønsker betydning. Flere undersøgelser viser, at involvering af pårørende giver bedre behandling og større tilfredshed med behandlingen for både personen med sygdom, de pårørende og sundhedsprofessionelle. Der findes mange anbefalinger fra fx Sundhedsstyrelsen om, hvordan og i hvilken grad, du som sundhedsprofessionel kan involvere pårørende.

Denne guide giver dig konkrete råd til, hvordan du som sundhedsprofessionel kan understøtte god pårørendeinvolvering.

SDCO's Forum for brugerinvolvering har også udarbejdet en vejledning til pårørende om deres muligheder,  bl.a. om samtykke, tavshedspligt og at passe på sig selv.

Guiden er primært henvendt til sundhedsprofessionelle, og kan også læses af andre fagpersoner og brugere. Guiden er fremkommet og kvalificeret gennem involvering af pårørende i hele arbejdsprocessen.

Brugernes råd til dig som sundhedsprofessionel

  • Vær opmærksom på, at diabetes ofte påvirker hele familien, og at det kan være svært at være pårørende. Vi ved godt, at det er personen med diabetes, det handler om, men vi har som pårørende også diabetes tæt inde på livet og kan være usikre og bekymrede eller belastede af livet med diabetes.
  • Pårørende er også ofte en stor ressource. Det kan være, de hjælper med at hente medicin på apoteket, bestiller og henter udstyr til teknologi mv., de kan støtte i forhold til at give tid og plads til diabetes i dagligdagen og kan evt. støtte i forhold til at motivere til eller deltage i fælles motion.
  • Vær nysgerrig på familien og afsæt tid til dialog – start altid med et åbent spørgsmål, fx ”hvilken rolle spiller diabetes i familien?”
  • Spørg ind til, om der er nogle i familien, som personen med diabetes gerne vil have involveret i behandlingen, og hvordan de skal involveres.
  • Husk ved hver samtale at opfordre til at tage en, eller evt. flere, pårørende med.
  • Den pårørende kan også blot deltage i en del af samtalen. Det kan være personen med diabetes også har brug for tid alene med behandleren, hvis der skal laves en fysisk undersøgelse eller skal tales om mere private emner. Anerkend at det også er helt fint at den pårørende blot er med i en del af samtalen – det er personen med diabetes, som vælger det.
  • Husk at spørge, hvem der er med som pårørende og noter det gerne i journalen. Spørg den pårørende, der er tilstede, om vedkommende har spørgsmål og punkter til dagsordenen. Dog er det vigtigt, at det er personen med diabetes, som først kommer til orde. Men husk, at hvis der er tre eller flere personer i rummet, er der også mindst tre eller flere dagsordener. Afklar det når der laves fælles dagsorden.
  • Sørg for at sige, at diabetes er noget, der påvirker alle i familien, så du som behandler legitimerer, at der også er plads til den pårørendes spørgsmål, bekymringer mm. Og anerkend at det er dejligt, at der er en pårørende med, da det ofte kan være en stor støtte.
  • Vis empati over for den pårørende. Sig fx at det  kan være hårdt at være pårørende, og at man som pårørende også kan være sårbar, usikker og havde brug for omsorg eller støtte.
  • Vær opmærksom på, at der kan ligge bekymringer og underliggende dagsordner, som ikke kommer frem. Der kan være ting, som den pårørende ikke har lyst til at sige. Vær opmærksom på både verbale og non-verbale hentydninger fra de pårørende. Du kan evt. også spørge direkte: ”Er der noget, der fylder lige nu og som samtidig er svært at sætte ord på?”
  • Spørg også den pårørende om, hvilken rolle vedkommende har i forhold til diabetes. Fx ”Er i fælles om diabetes hjemme hos jer? – og hvordan har I det med det?”.
  • Undgå at lave ”alliancer” med enten personen med diabetes eller den pårørende. Begge kan være berørte af situationen og en ”alliance” kan få bekymringer og tanker til at føles mindre vigtige eller værdige i samtalen.
  • Spørg ind til evt. andre pårørende i familien end den/dem, der er med til konsultationen for at få reflekteret over, om der er andre i familien, som er påvirkede af situationen. Der kan også være flere pårørende med ressourcer.
  • Afslut samtalen med at spørge ind til, om alle fik svar på de spørgsmål, som de havde, og om alle har forstået og er enige i den plan, som er blevet lagt i fællesskab.

Hvad siger en pårørende?:

"De pårørende har brug for støtte. Det er hele familien, der får diabetes og skal leve med det. Det bliver lettere at tackle som pårørende, hvis man er fælles om det”.

For yderligere sparring kontakt

Tina Linaa

Chefkonsulent for Brugerinvolvering

SDCO - Brugerinvolvering


(+45) 24 25 45 55
APPFWU01V