Brugerambassadør
Brugerambassadøren skal fungere som bindeled mellem brugere i Region Syddanmark og Steno Diabetes Center Odense, så vi sammen kan skabe de bedste forudsætninger for et godt liv med diabetes.
Som led i en samarbejdsaftale mellem SDCO og Diabetesforeningen blev det besluttet at udpege en brugerambassadør. Den første brugerambassadør var daværende formand for Diabetesforeningens Regionsudvalg i Region Syddanmark, John Arne Sørensen, som bestred posten frem til marts 2024. Fra 2024 og frem er brugerambassadøren 31 årige Casper Stenderup, som har været med i SDCO's samarbejde med brugere helt fra starten i 2019.
Brugerambassadøren er fast medlem af SDCO's Forum for Brugerinvolvering og af SDCO’s bestyrelse samt deltager i ansættelse af ledere på SDCO.
Derudover deltager brugerambassadøren i mange andre sammenhænge for at sikre brugernes stemme, bl.a. på Folkemødet i 2025, hvor Casper sammen med SDCO's direktør, Jan Erik Henriksen, deltog i flere debatter om diabetes og sundhed.
Du kan læse mere om Casper Stenderup i nedenstående artikel.
Ny diabetesambassadør vil forbedre livet for sårbare med diabetes
Kontaktperson
Tina Linaa
Chefkonsulent for Brugerinvolvering
SDCO - Brugerinvolvering
(+45) 24 25 45 55 tina.linaa@rsyd.dk