Episode 2: Diabetes i Grønland (I)
Dobbelt så mange grønlændere som danskere har diabetes, og det skyldes både livsstil og gener. Men måske virker det for nogle at ændre kostvaner. Forskere vil teste grønlændere med et særligt gen og se, om det kan forbedre behandlingen, hvis de spiser færre kulhydrater
Mellem hver 5. og hver 6. grønlænder bærer et helt særligt gen, som kun ses i inuitbefolkninger. Genet hedder TBC1D4 og øger risikoen for at udvikle diabetes.
Det siger endokrinolog, overlæge og professor Marit Eika Jørgensen, som arbejder på Steno Diabetes Center i Grønland.
”Cirka 4% af befolkningen bærer på dette gen fra både far og mor, og de er dermed homozygoter. De mennesker har en meget høj risiko for at udvikle diabetes”, siger hun.
Tidligere, dengang den grønlandske befolkning levede i et traditionelt fangersamfund, var det særlige gen en fordel at have.
Men nu til dags, hvor flere har stillesiddende arbejde og indtager vestlig kost med flere kulhydrater, ser det ud til, at genet har en negativ bivirkning.
Blandt de grønlændere, som er fyldt 60 år, og som bærer genet fra både mor og far, har cirka 80% diabetes.
Ny forskning skal sikre bedre forebyggelse og behandling af diabetes
Nu er forskere i gang med at finde ud af, hvad man kan gøre for at forhindre udviklingen af diabetes og en bedre behandling for dem, der har diabetes.
De vil dels undersøge, hvor mange grønlændere der har det særlige TBC1D4-gen.
Og så vil de undersøge, om der er en effekt af at spise mere traditionel grønlandsk kost baseret på fedt og proteiner frem for hurtige kulhydrater.
”Ønsket er at bidrage til, at behandlingen bliver bedre og mere effektiv hos den enkelte diabetespatient”, siger Marit Eika Jørgensen.
En blodprøve kan afsløre hvem der har det særlige gen
Forskerne vil tilbyde grønlændere tilknyttet Steno Diabetes Center i Grønland at få foretaget en gentest ved hjælp af en blodprøve.
Herefter vil de tilbyde halvdelen af gruppen en ændret medicinsk behandling. Den anden halvdel fortsætter uændret på sin nuværende medicin.
»På den måde kan vi se, om patienter med den type diabetes skal behandles på en særlig måde,« siger Marit Eika Jørgensen.
Ny viden kan komme alle diabetespatienter til gode
I løbet af de næste 5-10 år bliver det måske helt normalt at få foretaget en gentest, og hvis det lykkes, kan det give muligheder for mere forebyggelse og bedre behandling.
”Vi kender i det her tilfælde det specifikke gen, der øger risikoen for at udvikle diabetes, og det giver nogle muligheder for at kunne målrette behandlingen”, siger Marit Eika Jørgensen.
”Hvis man kan målrette behandlingen, så vil det forhåbentlig også betyde, at behovet for medicin kan blive mindre hos den enkelte, og at vi vil se færre bivirkninger samt sendiabetiske komplikationer”, siger hun.
Resultaterne af forskningen bliver altså vigtige for personer med diabetes i Grønland, men alle mennesker med diabetes kan ifølge Marit få noget ud af den nye viden, de vil finde.
”Når vi taler om diabetes, så er der mere end type 1 og type 2, og vi vil få viden om flere og flere unikke former for diabetes, som skal behandles forskelligt, og som kan betyde, at vi kan individualisere behandlingen mere og mere, så den målrettes den enkelte. Den viden vil vi også kunne opnå i den danske befolkning”.
