Et banebrydende forskningsprojekt fra Steno Diabetes Center Odense undersøger sammenhængen mellem Binge Eating Disorder (BED) og type 2-diabetes og tilbyder målrettet behandling til en overset gruppe.
For mange mennesker med type 2-diabetes kan spiseforstyrrelser være en skjult udfordring, der gør det sværere at kontrollere deres sygdom, og som forværrer deres helbred. Denne dobbeltdiagnose, hvor diabetes kombineres med tvangsoverspisning - også kaldet Binge Eating Disorder (BED) - har længe været en overset udfordring i det danske sundhedsvæsen.
Nu tager et nyt forskningsprojekt fra Steno Diabetes Center Odense (SDCO) fat om problemet. Projektet ledes af psykolog og ph.d.-studerende Pernille Fiil Nybo og sigter mod at kortlægge, hvor mange med type 2-diabetes, der lider af BED. Samtidig er håbet, at behandlingsdelen i projektet kan være gavnlig for denne gruppe.
- Jeg blev opmærksom på dette, da jeg begyndte som klinisk psykolog på SDCO i 2023. Mange af vores patienter kæmper ikke kun med at holde deres blodsukker stabilt, men også med forstyrret spisning, som gør det svært at følge en normal diabetesbehandling. Der var allerede en arbejdsgruppe i gang på SDCO omkring BED, og det vidste sig, at der faktisk ikke var nogen behandling specifikt målrettet dem. Det gjorde mig nysgerrig på, hvad vi som sundhedspersonale kunne gøre for at hjælpe dem bedre, fortæller Pernille Fiil Nybo.
Forskningsprojektet er et af de første i Danmark, der specifikt ser på sammenhængen mellem BED og type 2-diabetes. I projektets første fase blev der i februar 2024 sendt et omfattende spørgeskema til 4.500 mennesker i Region Syddanmark, som lever med type 2-diabetes. Målet var at finde ud af, hvor mange af disse der samtidig lider af BED.
De første indikationer viser, at omkring seks procent har en dobbeltdiagnose.
- Vi havde egentlig forventet, at tallet ville være højere – tættere på 10 procent, som vi ser i udenlandske undersøgelser. Men et af de interessante fund er, at mange patienter oplever, at medicinen Ozempic, der bruges til at kontrollere diabetes, også har en effekt på deres spisetrang, forklarer Pernille Fiil Nybo.
Ozempic er kendt for at reducere appetitten hos patienter med type 2-diabetes, hvilket for nogle fører til mindre madindtag og potentielt også færre overspisningsepisoder. Men medicinen løser ikke de følelsesmæssige og psykologiske aspekter af spiseforstyrrelsen.
- Problemet er, at mange stadig kæmper med de følelser af skam og skyld, der ofte følger med BED. Ozempic tager måske toppen af madtrangen, men vi ved stadig ikke nok om, hvordan man bedst håndterer den følelsesmæssige belastning, der ofte ligger bag spiseforstyrrelsen, siger Nybo.
Forskningsprojektet tilbyder derfor en behandlingsmetode, der fokuserer på netop disse aspekter. 64 af de patienter, der både har type 2-diabetes og BED, bliver inviteret til at deltage i et såkaldt randomiseret kontrolleret studie. Halvdelen af disse patienter modtager behandling i form af 12 sessioner med kognitiv adfærdsterapi, specifikt designet til at hjælpe dem med at få kontrol over deres spisning og mindske overspisningsepisoder. Den anden halvdel placeres på en venteliste og får tilbudt behandlingen senere.
- Behandlingen er designet til at tackle de psykiske udfordringer ved tvangsoverspisning. Vi arbejder både med deres spiseadfærd og med de følelser, der ofte udløser overspisningen, forklarer Pernille Fiil Nybo.
Ud over den psykoterapeutiske behandling vil projektet også måle udsving i patienternes blodsukker både før og efter behandlingsforløbet ved hjælp af glukosesensorer. Forskerne håber, at den terapeutiske behandling ikke kun vil reducere overspisningsepisoder, men også vil bidrage til en mere stabil diabetesregulering hos patienterne.
- Når man lever med type 2-diabetes, kan store udsving i blodsukkeret være skadelige for helbredet. Hvis vi kan vise, at behandling for BED kan mindske disse udsving, vil det være et kæmpe fremskridt, siger Nybo.
Forskningen er et vigtigt skridt mod at forstå, hvordan spiseforstyrrelser påvirker patienter med diabetes. BED blev først i 2022 anerkendt som en selvstændig diagnose, og mange patienter ved derfor ikke, at de lider af en spiseforstyrrelse.
- Vi håber, at vores resultater kan bidrage til, at flere sundhedsprofessionelle systematisk begynder at spørge ind til forstyrret spisning hos deres diabetespatienter. Det vil gøre en enorm forskel for de patienter, der i dag ikke får den rette hjælp, siger Nybo.
Forskerteamet forventer at samle data frem til og med 2025, mens resultaterne af studiet tidligst vil kunne offentliggøres i 2026.
Allerede nu ser forskerne frem til, at deres arbejde kan være med til at forbedre livet for patienter, der lever med både type 2-diabetes og BED.
- Vores håb er, at vi med denne forskning kan give sundhedsvæsenet de værktøjer, der skal til for at opdage og behandle spiseforstyrrelser hos diabetespatienter tidligere og mere effektivt, lyder det fra Pernille Fiil Nybo.