Mennesker med skizofreni særligt udsatte for at udvikle diabetes

Mennesker, der lever et liv med skizofreni, er i høj risiko for at udvikle type 2-diabetes. Sker det først, har netop den gruppe patienter det efterfølgende svært i mødet med de sundhedsprofessionelle.

Det har to erfarne sundhedsprofessionelle fokus på i to af de ph.d.-projekter, som SDCO sætter i gang hvert år. De to har begge flere års erfaring og har desuden en fælles interesse for sammenfaldet mellem psykiatrien og indsatsen på diabetesområdet.

Nu forsker både læge Ashok Ganeshalingam og sygeplejerske Tanja Juhl Mikkelsen i området. Ashok Ganeshalingam arbejder med forebyggelse gennem medicinering og vægttab hos gruppen af skizofrene patienter, før de udvikler diabetes. Tanja Juhl Mikkelsen har fokus på det afgørende møde mellem patienter med både diabetes og en psykisk sygdom og sundhedsprofessionelle.

- I mit projekt har vi fokus på patienter med skizofreni, som er særligt udsatte for at udvikle type 2-diabetes. Mennesker med en skizofreni-diagnose har generelt en dødelighed, der er to-tre gange højere end den generelle befolkning, siger Ashok Ganeshalingam.

154 personer deltager

Han arbejder som læge på sygehuset i Kolding, hvor han desuden er ved at uddanne sig til speciallæge i endokrinologi.

I sin Ph.d. gennemfører han en klinisk intervention og afprøvning af medicin på en gruppe af patienter. I samarbejde med psykiatrien vil han finde 154 personer, som er i særlig høj risiko for at udvikle diabetes, da de er svært overvægtige.

De gennemgår en 30 ugers behandling med henblik på, at de skal tabe sig og på den måde forebygge de komplikationer, de oplever, fordi de er under medicinsk behandling for skizofreni.

- Jeg undersøger, om medicinering med lægemidlet semaglutid (som sænker appetitten og øger mæthedsfornemmelsen) kan medføre et fald i langtidsblodsukker og dermed vægttab hos mennesker med skizofreni, siger han.

Hverken set eller hørt

Hans ph.d.-kollega Tanja Juhl Mikkelsen, som er sygeplejerske og kandidat i klinisk sygepleje fra SDU, har også fokus på denne særlige gruppe i psykiatrien. Hun kigger på dem, efter de er blevet diagnosticeret med type 2-diabetes og skal indgå i et samarbejde med flere afdelinger og fagpersoner i sundhedsvæsenet.

Her går det ofte galt for gruppen af patienter, som oplever, at de ikke bliver set som hele personer, men at der i høj grad kun fokuseres på sygdommene.

- De føler sig hverken set eller hørt, selv om det handler om deres egen situation. Symptomer kan være svære at skelne mellem, og det mentale helbred overskygger mange af de udfordringer, som også følger med et liv med diabetes. Det betyder i sidste ende, at de selv skal navigere i systemet og imellem rigtig mange behandlere, siger Tanja Juhl Mikkelsen, der har 10 års erfaring som sygeplejerske i arbejdet med diabetes på OUH.

Samme tilbud

Hun indsamler data gennem interviews, fokusgrupper og workshops med patienter, læger og sygeplejersker samt fagfolk fra kommunerne. Kernen i projektet handler med hendes ord om at imødekomme nogle af de ønsker og behov, som patienterne har, når de møder sundhedssystemet.

- I sidste ende vil jeg gerne påvirke behandlingsforløbet, så jeg bidrager med praksisnær forskning, som kommer patienterne og behandlerne til gavn. Der mangler en ensartethed i forhold til, hvad patienterne bliver tilbudt, mens behandlerne mangler overblik over, hvad der findes af tilbud både på regionalt og kommunalt plan, siger hun.

For læge Ashok Ganeshalingam handler det om at finde en behandling, som kan skabe et specialiseret tilbud, hvor mennesker i psykiatrien kan få en type medicin, der giver et stabilt normalt langtidsblodsukker samtidigt med, at de taber sig i vægt.

- Dét, at jeg måske kan gøre en forskel og forebygge diabetes hos den gruppe, som er meget sårbare, og få deres hverdag til at hænge sammen. På længere sigt er det overordnede mål at skabe et specialiseret tilbud, hvor mennesker i psykiatrien kan få en type medicin, der giver et stabilt normalt langtidsblodsukker samtidigt med, at de taber sig i vægt, siger han.

For Tanja Juhl Mikkelsen handler det også om, at påvirke behandlingsforløbet og skabe et mere ensartet tilbud til patienterne.

- I sidste ende vil jeg gerne påvirke behandlingsforløbet, så jeg bidrager med praksisnær forskning, som kommer patienterne og behandlerne til gavn. Der kan være meget stor forskel på, hvilke tilbud borgerne får, siger hun.

Fakta

Ca. 43.000 mennesker i Danmark lider af skizofreni, og det anslås, at type 2-diabetes forekommer 2-3 gange hyppigere i denne gruppe sammenlignet med resten af den danske befolkning.

To ph.d.-studerende under SDCO fokuserer på denne gruppe af mennesker. 

Ashok Ganeshalingam startede sin ph.d. i 2021 og forventer at være færdig i 2025, da han deler sin tid mellem ph.d.-projektet og arbejdet som læge i Kolding. Sygeplejerske Tanja Juhl Mikkelsen, som også har en kandidat i klinisk sygepleje, gik i gang i 2020 og skal efter planen aflevere sin ph.d. i 2024.

Ganeshalingam og Mikkelsen er del af 25 ph.d.-projekter, som SDCO har støttet med egne grants igennem de første fem år, centret har eksisteret.

I øjeblikket arbejder ialt 29 ph.d.-studerende under forskningsenheden på SDCO - 11 af dem direkte på centret, mens de øvrige er tilknyttet med et 1-årigt grant.