48-årige Thomas Lamberg fra Steno Diabetes Center Odense (SDCO) er trods mange års erfaring som sygeplejerske kommet på udebane. Han er blandt de mange hospitalsansatte, der er blevet udpeget til at pleje indlagte covid-19-patienter. Et antal, der forventes at vokse i den kommende tid.
De fleste, der starter i et nyt job, har brug for både tid og plads til at arbejde sig ind på nye rutiner og arbejdsopgaver.
Den mulighed har sygeplejerske Thomas Lamberg dog ikke haft. Han er blandt de mange hospitalsansatte, der i disse måneder bliver udpeget til at hjælpe på covid-19-afsnittene. Og her kan et fejltrin få afgørende betydning for patienternes ve og vel.
- Jeg har antennerne ude hele tiden. Hvad er det rigtige at gøre i den her situation? Er der noget, jeg kan have overset? Der er hverken tid eller mulighed for at danne sig det store faglige overblik, for det er en ny situation for os allesammen. Jeg må bare spytte i næverne og gøre det så godt, som jeg kan, fortæller han.
På covid-19-afsnittene har patienterne typisk høj feber, og mange kæmper med deres vejrtrækning. De typiske opgaver er derfor at give iltbehandling, at medicinere og dække deres basale behov. Især de ældre patienter kan være konfuse og have brug for særlig opmærksomhed.
På grund af smittefaren holdes de isolerede på stuerne, og det er altafgørende, at personalet desinficerer grundigt hver gang, de forlader rummet.
- Jeg bærer både kittel, mundbind, handsker og beskyttelsesbriller, og det skal jeg tage af, når jeg går ud af stuen. For hver del skal jeg afspritte mine hænder i 30 sekunder, så det er en lang og tidskrævende procedure, der kræver en del planlægning, fortæller han.
For ham er det ikke bekymringen om selv at blive smittet, der fylder mest.
- Jeg ved godt, at jeg træder ind i løvens hule hver dag, og at vi i frontlinjen er særligt udsatte. Men når jeg nu ved, at patienterne er smittet med covid, kan jeg tage alle forholdsregler. Det ville jeg jo ikke gøre på samme måde i et supermarked, hvor der også kan gå smittede rundt, fortæller han.
I stedet bekymringer han sig meget for, om han gør det godt nok.
- Jeg kan sagtens undvære pauser og arbejde under pres, men jeg bruger rigtig meget mental krudt på at spekulere på, om jeg nu leverer kvalitet nok til patienterne. Jeg kender ikke det her specialeområde, og det gør mange af mine kollegaer heller ikke. Så jeg er selvfølgelig bange for, om der er noget, jeg ikke opdager, fortæller han.
Til daglig arbejder Thomas på SDCO's diabetesambulatorium. I starten af december blev han af sin leder bedt om at indgå i corona-beredskabet, og det samme blev to af hans kollegaer. Tre andre står på standby.
- Jeg synes jo selvfølgelig, at det er helt oplagt for os som sygeplejersker at stå til rådighed på den her måde, når en pandemi rammer Danmark. På den anden side er der den uundgåelige bekymring: Hvad er det, jeg kommer ud i, og kan jeg bunde?
Thomas Sverre Lamberg er også tillidsrepræsentant for de knap 20 sygeplejersker, der er ansat på SDCO. Ud af de 20 blev 9 udset til at kunne indgå i corona-beredskabet.
- Der er selvfølgelig ingen, der synes, at det er rart at blive ”prikket” til sådan noget. For nogen er det rigtig mange år siden, de sidst har været på et sengeafsnit, og nogen er blevet så påvirkede af situationen, at de har måtte melde sig syge. Der er også dem, der er blevet vurderet til ikke at kunne indgå i beredskabet, fordi det ville være for stor en belastning, fortæller han.
Ifølge et nyt forskningsprojekt fra forsknings- og konsulenthuset Defactum, Region Midtjylland og Psykologisk Institut på Aarhus Universitet bliver mange sygeplejersker, der er udlånt til covid-19-afsnit, belastede af angst, stress og depression.
Forskningsprojektet, der hedder ”Sygeplejerskers mentale sundhed i forbindelse med covid-19”, er baseret på spørgeskema-svar fra 1200 hospitalsansatte sygeplejersker. Her angiver flere end 60 procent blandt andet, at de i høj eller i nogen grad følte sig bekymret for deres nærmeste pga. deres arbejde som sygeplejerske under covid-19.
Det gælder også for Thomas Lamberg.
- Jeg har selv en teenagedatter med diabetes, så selvfølgelig har det været i mine tanker. Men hun er ung, og når hun ikke er hjemsendt, så er hun på sin efterskole. Min hustru er selv sygeplejerske og kender derfor betingelserne. Vi har det begge to sådan, at når der løber vand ind i båden, så må alle tage en øse, siger han.
Han tror dog heller ikke, at faren driver over lige med det samme.
- Selvom vaccinerne er på vej, tror jeg ikke, at det bliver bedre lige foreløbig – tværtimod. Vi skal lige igennem vinteren, før vi kan ånde lettet op. I mellemtiden må vi fokusere på de ting, som vi trods alt kan. Jeg nyder selv naturen rigtig meget. Det rum lukker heldigvis aldrig.
Se interview med Thomas Lamberg på TV2.fyn.dk