Alt om diabetes 2.0
Et gratis diabetesværktøj til medarbejdere i den kommunale pleje.
Formål
Alt om diabetes understøtter social- og sundhedshjælpere samt -assistenter i at håndtere konkrete diabetesopgaver i hverdagen.
Hjemmesiden giver korte, praksisnære og handlingsanvisende vejledninger, som kan bruges direkte i arbejdet - fx i hjemmeplejen og på plejecentre.
Om løsningen
Alt om diabetes er en national webplatform med indhold udviklet af diabetesfaglige sundhedsprofessionelle.
Indholdet er:
- målrettet konkrete opgaver i praksis
- opbygget omkring observation og handling
- kort, præcist og let at anvende i en travl hverdag
Hjemmesiden erstatter den tidligere app-løsning og er løbende under udvikling, så indholdet følger de behov, der opstår i praksis.
Status
Alt om diabetes blev lanceret i efteråret 2025 med en indledende afprøvning i Region Syddanmark. Her blev platformen testet i praksis og kvalificeret gennem feedback og dialog med kommuner.
Erfaringerne fra denne fase er anvendt til at tilrette og styrke indhold, struktur og anvendelighed. Platformen er i dag klar til anvendelse på tværs af kommuner og videreudvikles løbende i samarbejde med praksis og relevante aktører.
Målgruppe
- Social- og sundhedshjælpere samt -assistenter
- Medarbejdere i kommunal hjemmepleje og på plejecentre
Besøg platformen
Gå til Alt om diabetes og find konkrete vejledninger til dit daglige arbejde:
Samarbejde og udbredelse
Alt om diabetes udbredes fra foråret 2026 i samarbejde med de fem danske Steno Diabetes Centre og kommuner i hele landet.
For yderligere information kontakt
Julie Maria Sahl Jakobsen
Projektleder
SDCO - Digitalisering og Kompetencer
(+45) 20 48 68 91 julie.maria.sahl.jakobsen@rsyd.dk