Sammen med den schweiziske gæsteforsker David Beran står forskere fra Steno Diabetes Center Odense (SDCO) bag projekt, der skal hjælpe lav- og middelindkomstlande til bedre behandling af type 1-diabetes.
Danmarks enestående registre om type 1-diabetes skal nu bruges til at hjælpe lav- og middelindkomstlande til at forbedre behandlingen af deres indbyggere med sygdommen. For mange lande bliver det en lang vej at gå – de har ingen registre, ingen cpr-numre, og flere har kun informationer på papir – og derfor starter forskerne med at udarbejde en hvidbog om, hvordan vi rent praktisk gør i Danmark.
Det er Professor Kurt Højlund og Professor Anders Green, begge fra Steno Diabetes Center Odense, der er de danske ankermænd, og de får nu eksperthjælp fra Schweiz af Lektor David Beran, fra universitetet i Geneve. Han kommer fra universitetets Division of Tropical and Humanitarian Medicine, og hans deltagelse i projektet er netop blevet muliggjort med en bevilling fra Danish Diabetes Academy på 244.500 kr.
Holdet vil starte med at beskrive byrden, udviklingen, omkostningerne og kvaliteten af sundhedsydelser ved type 1 diabetes i Danmark og redegøre for, hvorledes data af den karakter udnyttes i planlægning og organisering af sundhedsvæsenets indsats. I fase to vil de udnytte denne danske tilgang til at udvikle en ”Roadmap” for tilgangen til planlægning og prioritering af sundhedsvæsenets indsats i lav- og mellemindkomstlande. Sidste mål er at etablere samarbejde og udbygge netværk mellem Steno Diabetes Center Odense og universitetet i Geneve.
Forskerne peger på, at projektet også bliver til nytte for Danmark i forhold til tre perspektiver:
Primært vil det øge forståelsen for den samlede byrde ved type 1-diabetes, og hvorledes data anvendes af planlæggere og beslutningstagere i sundhedsvæsenet.
Dernæst vil projektet medvirke til, at erfaringer fra Danmark kommer i fokus ved at blive anvendt i andre sammenhænge.
Endeligt vil samarbejdet mellem ansøgeren og de danske involverede forskere sammen med øvrige partnere danne fundament for netværksudvikling på et område af global betydning og med dansk ekspertise som et ledende element.
- Projektet har globale implikationer ved at belyse behovet for forbedrede data i forhold til den globale dagsorden på diabetesområdet, og hvad angår det empiriske grundlag for vurdering af kvalitetsforbedringer i sundhedsindsatsen, understreger Professor Kurt Højlund.
Læs artiklen på engelsk på vores forskningsenheds hjemmeside
I global sammenhæng har Danmark pionerstatus inden for sundheds-IT, herunder hvad angår dataopsamling for diabetes.
Datakilder hertil omfatter Landspatientregisteret, Lægemiddelregisteret, Dødsårsagsregisteret og Det Centrale Personregister. Data fra disse registre kan sammenkobles på individniveau via cpr-nummeret.
Aktuelt antages det, at type 1-diabetes udgør 5-10 % af den totale diabetesbyrde.
Type 1-diabetes er en autoimmun kompleks kronisk sygdom, hvor betacellerne ikke er i stand til at producere insulin. Sygdommen kræver en bred vifte af indsatser fra sundhedsvæsenet for at undgå udvikling af akutte, såvel som kroniske komplikationer.