Et afsluttet projekt på Steno Diabetes Center Odense har givet ny viden om, hvordan psykologisk støtte kan tilbydes digitalt til voksne med type 1-diabetes. 17 personer deltog i forløbet, hvoraf otte var tildelt et online psykologforløb. De foreløbige erfaringer peger i en positiv retning.
I Danmark lever flere end 35.000 mennesker med type 1-diabetes – en kronisk sygdom, der stiller store krav til både kroppen og psyken. Faktisk bliver hver tredje ramt af såkaldt diabetes-stress, hvor sygdommen fylder så meget, at det går ud over livskvaliteten.
Derfor har man på Steno Diabetes Center Odense (SDCO) afprøvet et psykologdrevet onlineforløb særligt målrettet voksne med type 1-diabetes. Håbet er, at forløbene kan hjælpe de mennesker, der bliver ramt af diabetes-stress.
– Vi ved, at det at leve med diabetes kan være en følelsesmæssig belastning. Vi ønsker at hjælpe deltagerne med at skrue op for de meningsfulde sider af livet, så dét der er svært fylder mindre. De får samtidig nogle redskaber til at håndtere svære tanker og følelser, så de kan takle de udfordringer, der helt naturligt opstår, når livet med diabetes er svært, fortæller psykolog Christina Maar Andersen.
Hun har ledet projektet på SDCO.
Selvom indsatsen endnu ikke er evalueret, tyder de første tilbagemeldinger på, at de har en positiv effekt.
Forløbene har været baseret på Acceptance and Commitment Therapy (ACT) og kognitiv adfærdsterapi – terapiformer, der hjælper mennesker med kroniske sygdomme med at håndtere tanker, følelser og udfordringer.
I alt deltog 17 personer. Otte fik tildelt et onlineforløb, mens ni modtog individuelle samtaler med en psykolog.
Under forløbet fik deltagerne løbende feedback fra en psykolog og havde mulighed for at kontakte psykologen via en beskedfunktion på platformen.
– Det var vigtigt, at deltagerne ikke følte sig alene i forløbet. Psykologen var med på sidelinjen og sikrede, at materialet var relevant og tilpasset den enkeltes udfordringer, fortæller Christina Maar Andersen.
Selvom forløbene blev taget godt imod, var det vanskeligt at rekruttere de i alt 40 deltagere, som var målet. Flere samtidige forskningsprojekter og ændringer i det elektroniske patientjournalsystem gjorde det svært at finde tiden og ressourcerne til at invitere de rette personer til at fylde pladserne ud.
– Det har været udfordrende at få nok deltagere ind i projektet, men vi er glade for, at vi nåede 17 forløb. Nu skal vi i gang med at evaluere resultaterne – både baseret på deltagernes oplevelser og ud fra, hvilke ressourcer vi som behandlere har brugt, fortæller hun.
Evalueringen ser blandt andet på deltagernes mentale trivsel. Derudover indgår kvalitative interviews og metadata, som viser, hvordan og hvornår deltagerne har anvendt det digitale materiale.
De foreløbige tilbagemeldinger tyder på, at onlineforløbene for nogle kan være et trygt og fleksibelt alternativ til samtaler ansigt til ansigt.
– Flere har fortalt, at de har fået konkrete redskaber til at håndtere svære tanker og følelser. Og vi har kun oplevet, at en enkelt er sprunget fra undervejs, fortæller Christina Maar Andersen.
Hun understreger, at projektet også handler om at frigive ressourcer, så psykologerne kan bruge flest ressourcer på de patienter, som har det sværest.
– For nogle mennesker kan det være en fordel, at de kan sidde alene derhjemme og arbejde med forløbet i deres eget tempo. Andre vil hellere sidde foran en psykolog og have den mere direkte kontakt. Vi ønsker i det hele taget at have flere tilbud til støtte af mental sundhed med diabetes, som er tilpasset patientens behov og præferencer. Og vi skal finde ud af, hvordan vi kan bruge de digitale muligheder mere fleksibelt fremover, siger hun.
Resultaterne fra evalueringen bliver offentliggjort i løbet af 2026.
