For Katrine Buur Krupa er graviditet med type 1-diabetes en konstant balanceøvelse. Som en af deltagerne i det nationale Diabetesfødselsregister håber hun, at hendes og andres data kan bidrage til et tryggere forløb for kommende mødre med diabetes.
Da Katrine Buur Krupa blev gravid første gang, vidste hun godt, at det ikke ville blive som for størstedelen af gravide. Hun har levet med type 1-diabetes, siden hun var ni år, og kan næsten ikke huske et liv uden målinger, insulin og opmærksomhed på kroppens signaler.
- Jeg kan aldrig være gravid på samme vilkår som kvinder uden diabetes. Men jeg kan være gravid på de bedst mulige vilkår, siger hun.
I dag er Katrine 28 år. Hun bor i Esbjerg med sin kæreste og deres søn, der fylder to år til april. Samtidig er hun gravid igen og arbejder som sygeplejerske i den kommunale hjemmepleje. Hverdagen er travl og kroppen i forandring, men blodsukkeret løber med den største opmærksomhed.
At være gravid med type 1-diabetes er nemlig forbundet med et konstant mentalt og fysisk arbejde. Blodsukkeret skal ligge inden for et meget snævert målområde, og selv små udsving kan få store konsekvenser.
- Det er enormt krævende. Det er hårdt nok i forvejen at gro et menneske, men når man også skal justere sin insulin hele tiden. Det fylder rigtig meget, siger hun.
Under sin første graviditet var Katrine ramt af svær graviditetskvalme og kastede op gennem hele forløbet. Det gjorde det endnu sværere at regulere blodsukkeret.
- Jeg skulle jo tage min insulin, men jeg vidste aldrig, om maden ville blive i min krop. Det sled virkelig psykisk, husker hun.
Hun blev også sat i gang før termin.
- Jeg ville gerne have en helt normal fødsel, og når man har diabetes, er der en risiko for, at barnet bliver for stort, og at fødslen bliver kompliceret. Derfor holder man ekstra øje med vægten og forsøger at skabe de bedste betingelser for en vaginal fødsel, forklarer hun.
Under denne graviditet har Katrine oplevet, at udviklingen i behandlingen har gjort en stor forskel. Da hun blev gravid for tre år siden, var hun blandt de få med diabetes, der brugte en insulinpumpe, som taler sammen med sensor og automatisk justerer tilførslen af insulin.
- Algoritmen lærer dig at kende og ved, hvornår den skal give ekstra insulin, og hvornår den skal stoppe. Det var helt vildt smart, fortæller hun.
Siden er teknologien blevet mere udbredt, og det kan mærkes i mødet med sundhedsvæsenet.
- Denne gang oplever jeg, at der er meget mere ro. Diabetessygeplejerskerne kender systemet, og ved hvilke knapper man kan skrue på. Det betyder enormt meget, at der er mennesker omkring mig, som griber mig, hvis det bliver nødvendigt, fortæller hun.
Katrine deltager i det nationale Diabetesfødselsregister, hvor gravide kvinder med diabetes, deres børn og partnere bidrager med data gennem spørgeskemaer og blodprøver under graviditeten. Det gjorde hun også under sin første graviditet.
- Jeg synes, det er mega spændende, hvad forskning kan gøre. Efter jeg selv har været gravid, kan jeg mærke, hvor meget viden betyder for forløbet.
For Katrine er ønsket klart: En graviditet med diabetes skal ikke være en nicheviden.
- Mit håb er, at det bliver mere almen viden. At det ikke er noget særligt at være gravid med diabetes, men noget, man ved, hvordan man håndterer.
I dag skal hun køre hele vejen til Odense for at blive fulgt under graviditeten og fødslen, fordi det er der, Steno - og dermed ekspertisen - er.
- Det ville være dejligt, hvis man i fremtiden kunne blive fulgt tættere på hjemmet, uden at det blev mere usikkert.
Det er professor Dorte Møller Jensen, seniorlæge og forsker ved Steno Diabetes Center Odense, som leder det nationale Diabetesfødselsregister.
Registeret indsamler data fra gravide kvinder med diabetes over hele landet og har rundet over 1000 deltagere.
- Graviditet med diabetes er forbundet med både fysiske og mentale udfordringer. Med de data, vi indsamler, kan vi blive klogere på, hvordan forskellige faktorer spiller sammen. Det gælder også stress, bekymringer og trivsel under graviditeten, siger hun.
Ifølge Dorte Møller Jensen er det afgørende at forstå graviditeten som mere end en medicinsk tilstand.
- Når vi får et bredt datagrundlag, kan vi bedre skræddersy behandlingen, så den ikke kun handler om tal, men også om at støtte kvinderne i den situation, de står i.
For Katrine handler deltagelsen i forskningen ikke kun om hendes egen graviditet, men også om dem, der kommer efter hende.
- Hvis den viden, vi bidrager med, kan gøre forløbene mindre komplicerede og mindre skræmmende for andre kvinder, så er det det hele værd.