Da en lille gruppe af sundhedsprofessionelle på OUH Svendborg Sygehus i 2022 kiggede på tallene for diabetes på Langeland, var der noget, der ikke stemte.
Med op mod 1000 borgere med diabetes på øen undrede de sig over, at de kun så to til tre borgere fra Langeland til behandling på sygehuset i Svendborg.
I dag er antallet af borgere med diabetes på Langeland steget som i resten af landet. Til gengæld har projektet Fod på Langeland, som udsprang af den undren, nået omkring hver tredje af dem med lokale fodscreeninger. Af de 450 borgere, som har fået undersøgt deres fødder, var 200 i direkte risiko for at få problemer med fodsår. De fik afgørende hjælp.
Det var Lene Langhoff Clausen, overlæge og speciallæge i karkirurgi dengang på OUH Svendborg Sygehus, fodterapeut Marianne Lundgreen og sårsygeplejerske Helle Rask, som undrede sig.
- Dengang så vi jo kun de ganske få, der havde de allerdårligste fødder, men vi vidste, at der måtte være en stor gruppe med udfordringer på Langeland. Dem har vi fundet, og det er faktisk det vigtigste, vi har opnået. Med relativt få midler har vi hjulpet 200 borgere, som var i risiko for at udvikle sår inden for en nær fremtid, siger Lene Langhoff Clausen.
Trioens undren blev startskuddet til Fod På Langeland, hvor sundhedsprofessionelle i samarbejde med Steno Diabetes Center Odense (SDCO) rykkede helt tæt på borgerne og i 2023 begyndte at tilbyde lokale fodscreeninger i Rudkøbing.
Projektet blev afsluttet vedudgangen af 2025 og er netop blevet evalueret.
Mange havde behov for hjælp
Projektpartnerne lejede sig ind i det kommunale sundhedshus i Rudkøbing, hvor borgerne en gang om ugen kunne møde en fodterapeut eller sygeplejerske, som stod klar til at screene deres fødder.
For fodterapeut Marianne Lundgreen, som har været en helt afgørende del af indsatsen og har set rigtig mange borgere på øen, blev det tydeligt allerede tidligt i projektet, hvorfor så få tidligere var blevet set.
- Vi mødte mange mennesker, som ikke havde fået tjekket deres fødder i lang tid - eller slet ikke, fordi det ikke var noget, de tænkte over. Noget af det bedste, der er kommet ud af projektet er, at vi har været med til at ændre vaner og rutiner, så mange af de mennesker, der lever med diabetes på Langeland, nu tænker over, at de skal huske at få deres fødder kontrolleret, siger Marianne Lundgreen.
Hun glæder sig også over, at det er lykkedes at skabe et godt samarbejde på tværs af øen ikke mindst med de sundhedsfaglige, som møder borgerne i dagligdagen.
- Vi har haft et virkelig godt samarbejde i projektgruppen, men det er også lykkedes at skabe et rigtig godt netværk og samarbejde ud til især almen praksis og de læger, som ser øens beboere med diabetes. De har været en kæmpe hjælp, siger hun.
Mere end halvdelen af de screenede havde enten eksisterende fodkomplikationer eller var i øget risiko for at udvikle komplikationer. Det svarer til over 200 borgere, som er blevet identificeret med behov for behandling eller en mere målrettet indsats.
Der var en gruppe borgere, som ikke fandt vej til sundhedshuset i Rudkøbing, så projektet måtte ”rykke” længere ud lokalt for at møde dem.
- Flere af dem havde vi aldrig fundet, hvis vi ikke var taget ud på plejehjem, stået ude i skobutikker, besøgt væresteder og arbejdet tæt sammen med den lokale sårsygepleje, som virkelig blev afgørende for, at vi fandt dem. Projektet har virkelig bekræftet mig i, at hvis vi vil nå de allersygeste og mest sårbare borgere, så skal sundhedsvæsenet komme ud til dem, siger Lene Langhoff Clausen.
Screeningerne førte samtidig til konkrete ændringer i borgernes forløb. På tværs af alle risikogrupper blev der i knap halvdelen af tilfældene anbefalet ændringer i medicineringen eller foreslået yderligere undersøgelser.
Tættere på borgerne gjorde forskellen
Evalueringen viser også, at mange ikke tidligere havde fået undersøgt deres fødder regelmæssigt. Det var mindre end hver fjerde borger, som lever med diabetes, der havde fået lavet en fodstatus inden for det seneste år.
Evalueringen peger også på, at det bl.a. var den lokale og gratis adgang, der udgjorde en del af forskellen for deltagelsen. Desuden var samarbejdet med blandt andet almen praksis og kommunale aktører afgørende for at nå borgerne.
Både sundhedsprofessionelle og de borgere, som var mål for arbejdet, fortæller som led i evalueringen, at screeningen har givet dem ny viden og et større fælles fokus på fødderne:
“Jamen nu ved jeg, hvad det indebærer og sådan noget. Og jeg fik at vide, hvordan mine tæer kunne blive, hvis jeg ikke passer på dem.” (citat fra evalueringsinterview)
Erfaringer peger fremad
Projektet er gennemført i et tæt samarbejde mellem OUH Svendborg Sygehus og SDCO. Erfaringerne peger på, at det gør en forskel at organisere indsatsen anderledes og i dette tilfælde flytte sundhedsvæsenet fysisk ud til borgeren.
Hos SDCO ser projektleder Julie Dyrgaard da også et større perspektiv i resultaterne.
- Erfaringerne viser, at vi kan rykke sundhedsindsatser tættere på borgerne og arbejde på tværs for at nå dem, der ellers ikke bliver set, siger hun og tilføjer, at projektet på mange måder lægger sig op ad ambitionen om at rykke ud til borgeren, som den nye sundhedsreform også beskriver.
- Der er et stort fokus på at bringe sundhedsvæsenet tættere på borgerne. Det har vi gjort her, og det giver os konkret viden om, hvordan det kan lade sig gøre i praksis, siger Julie Dyrgaard.
Evalueringen konkluderer samlet, at indsatsen har gjort det muligt at opspore borgere med begyndende eller behandlingskrævende fodproblemer og igangsætte relevante forløb. Men det kræver, at man opsøger dem, understreger Lene Langhoff Clausen.
- Når de ikke har telefon, og flere heller ikke en bil, så skal man komme ud til dem, hvis man skal screene deres fødder. Det har krævet en kæmpe indsats af Marianne (Lundgreen, red.), som har kørt Langeland tyndt, siger hun.