Skip til primært indhold

Alt om Diabetes - diabetesviden lige ved hånden

Alt om Diabetes er et gratis, digitalt diabetesværktøj til medarbejdere i den kommunale pleje - særligt henvendt til social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.

Platformen indeholder korte, praksisnære og handlingsanvisende guides, der støtter og vejleder medarbejderen i håndtering af diabetes i de situationer, medarbejderen møder i plejen – uanset om vedkommende arbejder i hjemmeplejen, på plejecentre eller i andre sundhedsfaglige funktioner.

Platformen samler opdateret og kvalitetssikret viden om diabetes ét sted, så medarbejderen hurtigt kan finde svar på spørgsmål eller tvivl, når der er brug for det.

Udviklet til praksis

Indholdet er udviklet af diabetesfaglige eksperter og sundhedsprofessionelle med afsæt i de udfordringer og behov, der opstår i mødet med borgere med diabetes.

Guides og vejledninger er bygget op omkring:

  • hvad du observerer,
  • hvad du skal være opmærksom på,
  • hvilke handlinger du bør iværksætte.

Det gør det nemt at omsætte viden til handling - også i en travl hverdag.

Formålet er enkelt: At gøre relevant diabetesviden let tilgængelig, så medarbejdere på tværs af sundhedsvæsenet kan skabe tryghed, kvalitet og sammenhæng i plejen af mennesker med diabetes.

Find svar på det, du står med lige nu

På Alt om Diabetes kan du blandt andet finde viden om:

  • blodsukkermåling og blodsukkerregulering
  • insulin og diabetesmedicin
  • kost, ernæring og måltider
  • fødder, hud og mundpleje
  • diabetesteknologi og hjælpemidler
  • livsstil og forebyggelse
  • diabetesrelaterede komplikationer

 

Besøg Alt om diabetes her

Hjemmesiden erstatter den tidligere app-løsning og er løbende under udvikling, så indholdet følger de behov, der opstår i praksis.

For yderligere information kontakt

Julie Maria Sahl Jakobsen

Projektleder

SDCO - Digitalisering og Kompetencer


(+45) 20 48 68 91
APPFWU01V