Læringsspil for hjemmeplejen - Styr på type 2 diabetes
Bliv skarp på tegnene på type 2-diabetes på en anderledes og engagerende måde. Lån et brætspil, der styrker jeres faglige refleksion og gør jer bedre til at handle i tide.
Hvem er spillet for?
Styr på type 2 er målrettet social- og sundhedsassistenter, hjælpere og ufaglærte i hjemmeplejen og bidrager til refleksion og dialog over konkrete og praksisnære situationer og cases.
Formålet med spillet er, at gøre fagpersoner bedre til at opdage type 2-diabetes i tide. Samtidig skal det gøre dem mere bevidste om, hvad den rigtige reaktion er i forskellige situationer.
Hvad handler spillet om?
Styr på type 2-diabetes handler om opsporing af type 2-diabetes. I møder seks borgere, som måske eller måske ikke har diabetes. I får gradvist mere at vide om borgerne, og skal finde ud af, hvornår og hvordan I vil reagere. Jo bedre I er i stand til at spotte tegnene på type 2-diabetes, jo flere point får i.
Undervejs i spillet skal spillerne blive enige om, hvad den rigtige handling er, i de forskelige situationer. Hvornår skal man reagere? Hvem skal man kontakte? Hvordan er arbejdsgangene hos os?
- Spillet er egnet til 4-6 spillere
- Det tager 45-60 min. at gennemføre
- Du kan låne spillet i 3 måneder.
Book i dag, og få tilsendt spillet direkte til døren.
Book spilletVi anbefaler
Spillet er som udgangspunkt let at sætte sig ind i og intuitivt at bruge. Men det kan være en fordel, at udvælge en facilitator, der bruger ca. 20 minutter på at sætte sig ind i spillets regler og kigge kortene igennem inden man spiller spillet med kolleager første gang. Så ved man, hvad der kommer til at ske, og kan bedre svare på spørgsmål og hjælpe samtalerne på gled.
Efter spillet kan I samle op og aftale, hvordan I følger op på de diskussioner og aftaler, der er blevet lavet i spillet.
Det kan være en hjælp at tage e-læringsmodulet Introduktion til diabetes inden man låner spillet, især hvis det er ikke-sundhedsfagligt personale, der skal bruge spillet.