Temadag: Styrk dine underviserkompetencer
Deltag i temadagen for undervisere tilknyttet de fem Steno-centre i Danmark. Her sætter vi endnu engang fokus på undervisning, formidling og læring.
Du kan roligt glæde dig til "Styrk dine underviserkompetencer" den 22. januar, hvor vi har sammensat et spændende program for temadagen.
Denne gang har vi besøg af Jonas Sprogøe fra virksomheden Bedre Praksis. Jonas er selvstændig konsulent og freelance forsker med fokus på organisatorisk læring, kompetenceudvikling og praksislæring. På dagen dykker han ned i nye underviserroller og peger på, hvordan man understøtter bevægelsen fra ekspert til facilitator.
Eftermiddagen byder på fire forskellige workshops, og du kan deltage i to af dem. Læs beskrivelserne herunder, og udvælg dine to favoritter:
Workshops
For at kunne overføre den viden vi lærer til praksis, er det nødvendigt at sætte fokus på måden, vi arbejder med læring. Forskning viser, at læringskurven falder drastisk efter bare 15-20 minutter. Derfor har kursister brug for hjernepauser undervejs i undervisningen, så der skabes de bedste forudsætninger for læring.
En vigtigt forudsætning for læring er også, at kursisterne oplever rummet som trygt, og at der skabes en relation til de øvrige kursister. Derfor er de første læringsaktiviteter vigtige at prioritere på samme vis som at afslutningen har betydning for, hvilken oplevelse kursisterne tager med sig fra undervisningen.
På denne workshop får du:
- Indblik i, hvilke overvejelser du skal gøre dig, når du planlægger tjek-in og tjek-ud i undervisningen.
- Indsigt i behovet for brain-breaks ifm. læring.
- Inspiration til konkrete øvelser/værktøjer og mulighed for at afprøve disse i praksis.
Facilitatorer:
Vibeke Brinkmann Løite og Mette Braad, SDCN
Grafisk facilitering handler om at tegne og formidle. Det handler ikke om at være god til at tegne, det handler derimod om at kunne gøre det enkelt og skabe en fælles klarhed.
Som facilitator tegner og faciliterer man på samme tid, hvilket øger den aktive deltagelse og giver deltagerne et ejerskab af processen. Grafisk facilitering skaber det fælles tredje.
På workshoppen får du:
- Et hurtigt genbesøg af tegneteknik i forhold til de 4 p’er: person, place, (s)peech og process.
- Introduktion til procesdiamanten og hvilke visuelle skabeloner der giver mening at bruge i processen i en workshop.
- mulighed for at designe en lille visuel proces til en workshop i grupper.
- konkrete skabeloner med hjem som inspiration og som direkte vil kunne anvendes i næste planlægning af en workshop.
Facilitatorer:
Lene Dobson og Mie Buron Feinberg, SDCC
Scenariedidaktik beskriver et overbegreb for en lang række forskellige didaktiske metoder, der på forskellig vis arbejder med faktiske og realistiske situationer, som kursister samarbejder og kommunikerer om at løse.
Workshoppen vil indeholde et kort oplæg om scenariedidaktik og casebaseret undervisning – og hvilke læringsmæssige fordele, der kan være ved denne tilgang.
På workshoppen får du:
- præsenteret et konkret eksempel og en model til brug for tilrettelæggelse af casebaseret undervisning.
- lejlighed til at begynde udviklingen af egne scenarier og cases, så du har noget at arbejde videre med hjemme i egen praksis.
Facilitator:
Jonas Sprogøe, Bedre Praksis
Mange af os tyr til Powerpoint, når vi skal undervise og det er sjældent at en underviser slet ikke har et par slides med. Slides og powerpoint-præsentationer kan være en god hjælp, hvis de bruges rigtigt, dvs. at de supplerer de øvrige undervisningsaktiviteter, designes så de understøtter de vigtigste pointer og ikke tager styringen.
På denne workshop får du:
- Indblik i hvad et godt slide-deck er og kan
- Indblik i hvilke ”hestehuller” hvad man skal være særligt opmærksom og forsøge at undgå, når man bruger powerpoint
- Tips og tricks til at lave powerpoint-slides der fænger, men ikke tager styringen
- Videndeling og mulighed for at få input til egne ”problem-slides”.
Facilitator:
Marie Kristensen, SDCS
Tilmelding
Meld dig til med det samme. Det er gratis at deltage, men hvert center har et begrænset antal pladser. Der er sidste tilmeldingsfrist den 16/12.
Tilmeld dig I Plan2LearnTid og sted
Den 22. januar 2025
ODEON
Odeons Kvarter 1
5000 Odense C