Udvidet kursus i diabetes
Er du sygeplejerske og ønsker at få en dybdegående indsigt i diabetes? Her kan du få opdateret din viden om type 1- og type 2-diabetes, blodsukkerregulering og senkomplikationer og blive styrket i at forstå livssituationer, behov og ønsker, som personer med diabetes har.
Udvidet kursus i diabetes er et kursus til dig, der ønsker at få en dybdegående indsigt i pleje og behandling af personer med diabetes og livet med diabetes.
Kurset vil gøre dig klogere på følgende emner:
- Generelle behandlingsprincipper af type 1- og type 2-diabetes
- Livet med diabetes, heriblandt mental trivsel, ernæring og fysisk aktivitet
- Diabetesteknologi, herunder pumpe- og sensorbehandling
- Diabetes og kirurgi.
- Forebyggelse og behandling af senkomplikationer – herunder diabetisk retinopati og fodsår
- De psykiske aspekter ved diabetes
Kurset består af:
- Et e-læringsforløb på 7,5 time, der opdaterer din viden om diabetes, og som du selvstændigt gennemgår inden dit fremmøde
- To sammenhængende dage med fremmøde – undervisningen tager udgangspunkt i det gennemgåede e-læringsforløb.
Kurset er udviklet og etableres i et samarbejde mellem Steno Diabetes Center Nordjylland og Steno Diabetes Center Odense.
Praktiske oplysninger
Sygeplejersker ansat i diabetesambulatorier i Region Syddanmark eller i SDCO på OUH, samt sygeplejersker ansat i andet hospitalsafsnit med fx funktion som nøgleperson i diabetes.
Endokrinologisk overlæge, afdelingslæge, optiker samt diabetessygeplejersker ansat i Region Syddanmark
Modulet gennemføres med 8 timers e-læring, samt 2 dages fremmødekursus.
Se datoer og tider for onlineundervisningen på Plan2Learn via tilmeldingsknappen.
Kurset er uden deltagerbetaling.
Udsagn fra tidligere deltagere
“Super godt modul med kollegaer fra andre dele af sygehuset, sygepleje og psykiatri i Region Syddanmark, med tid til erfaringsudveksling.”
“Tak for nogle super fine og meget lærerige dage. Min viden om diabetes er i den grad blevet opdateret og vil fremadrettet gøre mig endnu bedre til mit arbejde.”
For yderligere information kontakt
Monica Birch
Uddannelses- og kursuskoordinator
SDCO - Kompetenceudvikling
(+45) 51 37 20 94 monica.birch@rsyd.dk