Skip til primært indhold

Udgående diabetessygeplejersker til indlagte med diabetes

Diabetessygeplejersker med backup af speciallæge understøtter andre afdelinger i behandlingen af indlagte patienter med diabetes

Formål

Formålet er at opnå betydelig og vedvarende forbedring af tidlig opsporing samt sikre, at patienter med diabetes modtager behandling af højeste kvalitet, uanset hvilken afdeling patienten er indlagt på.

Indsats

Indsatsen består af udgående diabetessygeplejersker med backup af speciallæge, som afdelingerne, der indgår i initiativet, kan bede om tilsyn fra.

En stort del af indsatsen består af kompetenceudvikling, herunder sidemandsoplæring, tilbud om grundkursus i diabetes, udvidet kursus i diabetes for nøglepersoner og mulighed for booking af diabetessygeplejerske til casebaseret undervisning. 

Målgruppe

Målgruppen for kompetenceudviklingen er medarbejdere, der behandler og plejer voksne med diabetes. Indsatsen rammer patienter med diabetes uanset diabetestype samt patienter, der får konstateret diabetes i forbindelse med indlæggelse.

Samarbejde

Initiativet er implementeret på sengeafsnit på Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus samt Sygehus Lillebælt Vejle. I Odense er der også udgående diabetesfunktion til indlagte i døgnpsykiatrien. 

Mere info

Initiativet er midtvejsevalueret og bliver slutevalueret i første kvartal 2024.

Links til artikler:

Udgående diabetesteam fra Steno Diabetes Center Odense styrker diabetesbehandlingen på andre afdelinger på OUH

Stenocenteret i Syddanmark satser på udgående teams - Dagens Medicin

Eva Mittag

Projektleder

SDCO - Supplerende behandlingsinitiativer


(+ 45) 23 36 26 92
APPFWU02V