Skip til primært indhold

Medicinsamtale på apoteket

Du har mulighed for at få en gratis medicinsamtale på apoteket, når du får diabetes som kræver medicinsk behandling

Medicinsamtalen er med en farmaceut, som kan give dig viden og værktøjer, så du får en tryghed i at følge den medicinske behandling og få skabt gode vaner. På den måde får du det bedste ud af medicinen.

Der findes to slags medicinsamtaler på apoteket:

  • Den ene medicinsamtale er et tilbud til dig, der har fået konstateret en kronisk sygdom inden for de seneste 6 måneder. Samtalen skal sikre, at du kommer godt i gang med din medicin.
  • Den anden medicinsamtale er henvendt til personer med kronisk sygdom, som har fået medicin i mindst 12 måneder og oplever problemer med at få taget medicinen.

Du kan kontakte dit lokale apotek for at høre mere om medicinsamtalen eller læse mere om formålet med medicinsamtalen, og hvordan den foregår på apotekets hjemmeside.

Patienter med type 2-diabetes, som har etnisk minoritetsbaggrund, og som har en sprogbarriere, kan have udfordringer med at tage medicin som aftalt med lægen. 

Pharmakon har udarbejdet beskrivelser af medicinsamtaler på forskellige sprog til personer med sprogbarrierer.

APPFWU01V