Gå til indhold
FORSIDEN | KONTAKT OUH | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

SDCO klar med nyt kursuskatalog!

SDCO kursuskatalog 2020 til sundhedsprofessionelle

For første gang udkommer Steno Diabetes Center Odense (SDCO) nu med et helt kursuskatalog målrettet sundhedsprofessionelle og andre faggrupper, som er i kontakt med personer med diabetes i Region Syddanmark
 

- Med dette nye katalog samler vi vores kursustilbud og præsenterer det i et nyt samlet overblik. Vi glæder os til at byde vores kursister velkommen på kurserne og til at gå i dialog med nye samarbejdspartnere om hvordan vi sammensætter et tilbud om kompetenceudvikling, der passer til netop deres behov, siger Kristian Mondrup, faglig leder for kompetenceudviklingsområdet i SDCO.

I kursuskataloget kan du blandt andet få opdateret din viden og kompetencer inden for diabetesområdet. Du kan også booke en diabetessygeplejerske eller diætist, der kan hjælpe til en bedre støtte og vejledning af personer med diabetes. Endelig kan du også blive klogere på, hvordan man giver god kommunikation til patienter i sundhedsvæsenet.

Vores kursusudbud giver både mulighed for, at du kommer til os, og at vi kommer til dig. Dyk ned i vores tilbud og deltag på vores eksisterende kurser og læs mere om, hvordan du og dine kollegaer kan få et skræddersyet kursus, der matcher netop jeres behov.

Vores mål er, at professionelle får tilbudt den nyeste viden på diabetesområdet for at styrke forebyggelse, behandling, pleje og egenomsorg for borgerne i regionen.

Vi glæder os til at møde dig på kurserne, så vi sammen kan arbejde for at skabe det bedste liv med diabetes.

Alle kurser er gratis at deltage i, og vi håber at kunne præsentere et nyt kursuskatalog et par gange om året.

 

Klik på kataloget nedenfor for visning i fuld skærm eller hvis du ønsker at downloade det til din PC. Bemærk at links i kataloget kun er aktive, hvis du downloader det.

 


Siden er sidst opdateret: 22-03-2021 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring