Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilOm OUHpilFrivillighed på OUH

Frivillighed på OUH har mange former

OUH vægter samarbejdet med frivillige, frivillige organisationer og repræsentanter fra civilsamfundet højt. OUH mener, at man ved at samarbejde på tværs af sektorer med patientens bedste for øje, kan højne livskvaliteten hos den enkelte.
 
Samarbejde med frivillige på afdelingerne
OUH har tilknyttet frivillige til mange forskelligartede opgaver. Det kan være at vise vej og følge med patienter og pårørende inde på sygehuset. Det kan også være som "vågekone" ved alvorligt syge patienter eller som patientstøtter, idet nogle patienter ingen pårørende har, eller deres pårørende bor langt væk. For dem kan det være svært at finde støtte, hjælp og selskab.
 
Frivillige løfter også mange andre opgaver på alle sygehusets matrikler og bidrager med noget særligt til patienter og pårørende - hvad enten det er et lyttende øre, en hjælpende hånd eller vejledning om digitale sundhedsløsninger som sygehuset opfordrer borgerne til at bruge. Samtidig giver de medarbejderne mere ro til at udføre deres primære arbejdsopgaver.
Frivillige erstatter aldrig medarbejdernes professionelle pleje, behandling og omsorg, men tilfører ekstra værdi til glæde for borgere, medarbejdere og de frivillige selv.
 

Samarbejde med foreninger før og efter indlæggelse/behandling 

OUH ser civilsamfundet som en ressource og samarbejder gerne med relevante aktører. OUH har stærke samarbejdspartnere omkring konkrete aktiviteter på afdelingerne (læs mere i info-boksen ude i siden) Udover samarbejde om konkrete aktiviteter på matriklerne, er OUH med i forskellige netværk for at erfaringsudveksle og være opdateret på henvisningsmuligheder i civilsamfundet.


OUHs arbejde med frivillighed understøtter Region Syddanmarks politik for for Frivillighed og Medborgerskab.

 


Siden er sidst opdateret: 16-11-2020 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring