
Foto: Forrest fra venstre legatmodtagere Maria Petersen og Eva Gram-Kampmann, bagerst midt for Forskningsleder Kurt Højlund, Steno Diabetes Center Odense
Mandag d. 2. december modtog Eva Kampmann og Maria Petersen legaterne ved en stemningsfyldt ceremoni i Lægeforeningens Domus Medica bibliotek i København, der oser af historie med kamin, lysekrone, gamle egetræsreoler, stiger, rækværk og hemmelige rum på svalegangen.
Eva Gram-Kampmann's projekt ”A Reduced-carbohydrate diet high in monounsaturated fats in type 2 diabetes: a six-month study of changes in metabolism, liver- and cardiovascular function (ReDuCtion)” er et studie, hvor effekten af nedsat kulhydratindtag undersøges hos personer ramt af type 2-diabetes.
Baggrunden for projektet er, at selvom der er øgede muligheder til farmakologisk behandling af diabetes, så er der stadig mange patienter, som ønsker at kunne opnå gunstige effekter på deres sygdom ved hjælp af ændringer i livsstil, herunder ændringer i kost. Man har derfor set en stigende popularitet i mange typer af diæter, hvor kulhydrater – eller en reduktion heraf – er i fokus.
I dette ph.d.-projekt undersøges effekten af reduceret kulhydratindtag samtidig med øget fedtindtag (sunde fedtsyrer) over seks måneder på en række diabetesrelaterede faktorer i en dansk befolkning med type 2-diabetes.
Maria Petersens projekt ”Metabolic and molecular abnormalities in respons to insulin and exercise in obesity and type 2 diabetes” er et klinisk, translationelt forskningsprojekt, som kombinerer klinisk og molekylærbiologisk forskning.
Forekomsten af fedme og type 2-diabetes er hastigt stigende i Danmark, såvel som på verdensplan, og stigningen forventes at forsætte fremadrettet som en konsekvens af den moderne vestlige levevis med øget energiindtag og fysisk inaktivitet. Type 2-diabetes er forbundet med alvorlige komplikationer i form af øjensygdom, nyresygdom og hjertekarsygdomme, hvilket medfører en øget sygelighed og øget dødelighed.
I dette projekt undersøges effekten af 8 ugers høj intensitets intervaltræning kombinerende cykling og roning på 15 overvægtige personer med type 2-diabetes, 15 overvægtige raske og 15 normalvægtige raske personer.
Midlertidige resultater har vist en overraskende god effekt af træningsprogrammet på insulinfølsomheden, konditallet og kropssammensætningen af fedt og muskler.
Christenson-Cesons Familiefond uddeler efter indstillinger fra Lægeforeningen 4-5 legater til unge forskertalenter med et relevant og vedkommende projekt.
Eva Gram-Kampmann og Maria Houborg Petersen, ph.d.-studerende ved Steno Diabetes Center Odenses forskningsenhed under Klinisk Institut, Syddansk Universitet, modtager legatmidler på hver 50.000 kr. fra Christenson-Cesons Familiefond til drift af deres forskningsprojekter
Fokus på livsstilsændringer via reduktion af kulhydratindtag
Fokus på effekten af høj intensiv interval træning
Om legatet