Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilOm OUHpilPatientrelaterede afdelingerpilOdensepilSteno Diabetes Center OdensepilNyhederpilMindre tid på sofaen under graviditeten reducerer fedtmassen hos nyfødte

Mindre tid på sofaen under graviditeten reducerer fedtmassen hos nyfødte

Gravid kvinde på sofa

Overvægt og fedme er en stor udfordring for samfundet og sundhedssektoren. I Danmark er 10-12 % af børn før skolealderen overvægtige. At have for meget fedtmasse, starter dog allerede før fødslen, i livmoderen.

Overvægtige kvinder føder ofte børn med for stor fedtmasse, og disse nyfødte har større sandsynlighed for at blive overvægtige som børn eller unge, hvilket øger deres risiko for at udvikle type 2-diabetes. Forebyggelse af overvægt og fedme begynder derfor allerede før graviditet!

Et europæisk multicenterstudie

I ”DALI Life Style-studiet” – et europæisk multicenterstudie – modtog overvægtige mødre fra 9 europæiske lande rådgivning om fysisk aktivitet, sund kost, og en kombination af begge dele. Disse grupper blev sammenlignet med en kontrolgruppe bestående af kvinder, som ikke modtog rådgivning. 334 nyfødtes fedtmasse (hudfold tykkelse) blev målt.

Resultaterne viste, at kvinder, når de modtog rådgivning om både fysisk aktivitet og sund kost gennem den ’komplette DALI intervention’ tog mindre på, øgede deres fysiske aktivitet, forbedrede deres spisevaner og reducerede den tid, der blev brugt på at sidde stille. Men vigtigst af alt, deres babyer havde mindre fedtmasse ved fødslen, sammenlignet med børn født af kvinder, der ikke modtog livsstilsrådgivning.

Første studie der viser at livsstilsændringer kan have indflydelse på det nyfødte barns fedtmasse

Dette er det første studie der viser, at moderens livsstilændringer under graviditet kan have indflydelse på det nyfødte barns fedtmasse.

Studiet kiggede nærmere på hvilke facetter af disse kvinders livsstil, der var relateret til reduktionen af fedtmassen hos deres nyfødte børn. Det var ikke mængden af fysisk aktivitet eller vægtstigning under graviditeten, men derimod reduktion af den tid kvinderne brugte på at sidde stille.

Den gode nyhed er, at DALI studiet viser, at kvinder ved at ændre adfærd under graviditeten, kan reducere fedtmassen hos deres nyfødte børn. Som en del af anbefalingerne omkring sund kost og fysisk aktivitet under graviditet, kan overvægtige kvinder rådes til at skære ned på antallet af stillesiddende timer. Dette kan være et lettere råd at forholde sig til for disse kvinder, end at skulle øge fysisk aktivitet under graviditeten.

DALI studiet blev udført på to centre i Danmark: Odense Universitetshospital og Rigshospitalet


Yderligere oplysninger

Professor, overlæge Dorte Møller Jensen
Steno Diabetes Center Odense, Odense Universitetshospital
2226 7933, dorte.moeller.jensen@rsyd.dk

Overlæge Lise Lotte Torving Andersen
Gynækologisk Afdeling D, Odense Universitetshospital
2158 4525 lise.lotte.andersen@rsyd.dk

 

Læs artiklen i tidsskriftet Diabetologia


Siden er sidst opdateret: 21-03-2019 af Odense Universitetshospital.