Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Verdens Diabetesdag 14. november

Verdens Diabetesdag

Symptomerne på diabetes er mange og kan variere - måske føler du dig træt, ekstremt tørstig, skal tisse hele tiden, har synsforstyrrelser, kløe eller oplever uforklarligt vægttab

 

Diabetes er en sygdom der, uden behandling, kan forværre dit helbred. Jo tidligere diabetes opdages, jo flere gode leveår kan du få.

Sammen med Diabetesforeningens lokalafdeling og Odense Kommunes patientuddannelse, markerer Steno Diabetes Center Odense Verdens Diabetesdag med en oplysningskampagne, der sætter fokus på danskernes risiko for at få diabetes.

I hele uge 46 annonceres kampagnen i Odenses busser (busskærme og bushængere) og standere i bybilledet (plakater).

Mød os på selve dagen, 14. november 2018, hvor repræsentanter fra henholdsvis Diabetesforeningen, Odense Kommune og SDCO står klar til at svare på spørgsmål om diabetes på følgende lokationer:

Apoteket Ørnen fra kl. 10:00-13:00 
Bilka fra kl. 14.00 – 17.00

Her kan man tage en risikotest for diabetes, vinde små præmier, hvis man kan gætte symptomer på diabetes, og høre om de forskellige behandlingsmuligheder og -tilbud. Der vil også være balloner til de mindste.

Spred budskabet - alle er velkomne til at kigge forbi.

 
world diabtes day logo
 

Siden er sidst opdateret: 15-01-2019 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring