Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilOm OUHpilPatientrelaterede afdelingerpilOdensepilSteno Diabetes Center OdensepilNyhederpilSygehussamarbejde om diabetesindsatsen i hele Region Syddanmark er nu en realitet

Sygehussamarbejde om diabetesindsatsen i hele Region Syddanmark er nu en realitet

Samarbejdsaftale

En ny partnermodel mellem Steno Diabetes Center Odense og regionens øvrige sygehuse er nu på plads. Partnersamarbejdet skal være drivkraften bag det kliniske samarbejde om behandling og forebyggelse af diabetes i Region Syddanmark.
 

Regionssygehusene Sygehus Lillebælt, Sygehus Sønderjylland og Sydvestjysk Sygehus har hver især indgået en partneraftale med Steno Diabetes Center Odense (SDCO) og kan nu kalde sig for Steno Partnere.

Styrket samarbejde om diabetesindsatsen i hele Region Syddanmark

Steno Partnersamarbejdet er en vigtig milepæl for den regionale diabetesindsats, idét den forbinder regionssygehusene i et fælles forpligtende samarbejde om at realisere visionen om en styrket og samlet indsats på diabetesområdet i Region Syddanmark.

- Vi har i SDCO et godt og konstruktivt samarbejde med alle Partnersygehusene og med indgåelse af Steno Partneraftalerne er rammerne for at kunne videreudvikle samarbejdet og i fællesskab få indfriet de store forventninger inden for både behandling, forskning, kompetenceudvikling og tværsektorielt samarbejde, siger Centerdirektør Jan Erik Henriksen.

- Samarbejdet med vores Partnersygehuse er afgørende for, at vi kan lykkes med de store ambitioner i SDCO om at tilbyde den bedste behandling og forebyggelse til alle diabetespatienter i Region Syddanmark.

Forankring af det daglige samarbejde i Steno Partnerforum

Som Steno Partner indgår man i den daglige udvikling og organisering af tiltagene i SDCO, både hvad angår tiltag der etableres i Steno Diabetes Center Odense og på andre sygehuse, kommuner eller almen praksis i regionen.

Til at varetage det daglige samarbejde mellem sygehusene på diabetesområdet, er der etableret et Steno Partnerforum bestående af en Steno Partnerkoordinator fra hvert Steno Partnersygehus. Dette forum skal i samarbejde med sygehus- og afdelingsledelsen sikre, at de mange nye tiltag og projekter realiseres.

Første Steno Partnerforummøde blev afholdt 4. september 2018, hvor forventninger til samarbejdet blev afstemt og status på supplerende behandlingsaktiviteter blev drøftet.

Steno Partnere
 

  • Sydvestjysk Sygehus (SVS) – Esbjerg og Grindsted
  • Sygehus Sønderjylland (SHS) – Aabenraa, Sønderborg og Tønder
  • Sygehus Lillebælt (SLB) – Kolding og Vejle

Fakta om Steno Partneraftalen
 

  • Steno Partneraftalerne skal udgøre rammen for både individuelle aftaler mellem SDCO og det enkelte sygehus og fælles samarbejder mellem SDCO og alle sygehusene i Region Syddanmark.
  • Steno Partneraftalerne er gensidigt forpligtende og indgås mellem sygehusledelsen og centerdirektøren for SDCO.
  • Steno Partneraftalerne gælder for en 4-årig periode, med undtagelse af første aftale, der kun gælder for 2018-2019.
  • Hver Steno Partner får tildelt en årlig bevilling fra SDCO på 1,25 mio. kr. til aktiviteterne i Steno Partneraftalen.
  • Hver Steno Partnersygehus stiller en koordinator til rådighed – disse koordinatorer mødes ca. en gang månedligt i et Steno Partnerforum for at sikre videndeling og tæt samarbejde.
  • Steno Diabetes Center Odense er etableret på OUH (herunder Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus)

Yderligere oplysninger

Centerdirektør Jan Erik Henriksen, SDCO
2033 2174, jeh@rsyd.dk

 


Siden er sidst opdateret: 15-01-2019 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring