Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Samarbejde er nøglen til diabetesuddannelse

Programleder for kompetenceudvikling Mette Damkjær Syse

Opgaven med at skabe en internationalt førende diabetesuddannelse for sundhedsprofessionelle begynder den 1. august, hvor Mette Damkjær Syse tiltræder stillingen som Steno Diabetes Center Odenses programleder for kompetenceudvikling.

 

Mette Damkjær Syse kommer fra en stilling som leder af Colab Odense og er ifølge Centerdirektør Jan Erik Henriksen, den helt rigtige til jobbet.

- Mette Damkjær Syse har præcis det vi gerne vil have – hun har en bred faglig baggrund inden for sundhedssektoren og har omfattende erfaring med det tværsektorielle arbejde og innovative løsninger, siger Jan Erik Henriksen.

Store forventninger

Når Mette Damkjær Syse sætter sig i lederstolen den 1. august, bliver det med udsigt til at medvirke til opbygningen af en ny afdeling for kompetenceudvikling, hvor samarbejde, behov og faglig kompetence er i højsædet.

- Det bliver utrolig spændende at bygge noget op fra bunden, og jeg forventer mig meget af samarbejdet på tværs i SDCO og de øvrige Steno Diabetes Centre. Jeg ved det er et fagligt meget dygtigt hold jeg kommer til. Som leder af kompetenceudviklingsprogrammet, bliver det utrolig vigtigt at have fokus på samarbejdet på tværs mellem kommuner, almen praksis og hospitaler.

- Det gælder om at afdække behovet først. Derefter lægger vi en plan for, hvordan vi kan støtte op om det arbejde de sundhedsprofessionelle laver. Vi er meget fokuseret på at samarbejde er indgangsvinklen til at løse behovet for kompetenceudvikling. Vi vil følge bevægelsen i sundhedssektoren og sætte ind, hvor det virker. Vi går mod en meget mere individualiseret diabetesbehandling, og i den forbindelse er det vigtigt, at vi laver løsninger, der er forenelige med de sundhedsprofessionelles hverdag, udtaler Mette Damkjær Syse.

Reflektionsrum

 Ud over at opbygge kompetenceudviklingsafdelingen på SDCO, understreger Mette Damkjær Syse, at SDCO kommer til at bruge tid på at udvikle mange forskellige typer uddannelser, fx e-læring og webbaserede gruppemøder, også kaldet reflektionsrum.

- Ideen er at man kan mødes virtuelt og diskutere det man har lært. Men også generel diabetesuddannelse vil blive prioriteret og opkvalificeret, understreger Mette Damkjær Syse.

I Region Syddanmark kan alle, både borgere og behandlere, glæde sig over, at sundhedsprofessionelle kan se frem til en uddannelse i international klasse.

Om Mette Damkjær Syse
 

  • Mette Damkjær Syses fagligebaggrund spænder over erfaring hentet i Norge og Danmark, både som sygeplejerske, som leder, som lektor i sygeplejerskeuddannelse, som netværker og som projektchef i CoLab Odense.
     
  • Hun bor i Odense, sammen med sin mand og har 3 døtre

Om Steno Diabetes Center Odense
 

  • Steno Diabetes Center Odense (SDCO) er Region Syddanmarks nye specialiserede behandlings- og videnscenter inden for diabetes.
     
  • Den 1. januar 2018 blev SDCO etableret på Odense Universitetshospital.
     
  • SDCO drives og ejes af Region Syddanmark og er støttet af en 10-årig bevilling fra Novo Nordisk Fonden.

Siden er sidst opdateret: 15-01-2019 af Odense Universitetshospital.